Berlingske Business

Torsdagens obligationer: Inflationstal gav løft til renten

En række nøgletal, der i det store hele var nogenlunde som ventet, gav et skub op til de europæiske renter torsdag - herunder den toneangivende danske rente.

Den tiårige danske statsobligation med udløb i 2025 lukkede med en rente på 0,38 pct. Det var 2 basispoint højere end ved lukketid onsdag og 4 basispoint højere end det laveste niveau torsdag, før nøgletallene kom på bordet.

Først viste inflationsudviklingen i eurozonen sig at lande på et rundt nul målt på årsbasis ifølge en opgørelse fra EU's statistikkontor, Eurostat. Den første opgørelse havde vist et fald på 0,1 pct., og økonomerne havde ventet, at det tal ville blive bekræftet i den endelige opgørelse.

Inflationstal fra USA viste sig også næsten som ventet, da forbrugerpriserne i marts steg med 0,9 pct. set i forhold til samme måned året før. Økonomerne havde forudset en stigning på 1,0 pct.

På månedsbasis steg forbrugerpriserne med 0,1 pct. - her lå økonomernes forventning på 0,2 pct.

FÆRRE NYE LEDIGE END VENTET

Eftermiddagen bød også på tal for nytilmeldte ledige i USA. Her stod det klart, at 253.000 amerikanere meldte sig som førstegangsledige i sidste uge. Det var dermed færre nytilmeldte ledige end ventet. Ifølge et estimat fra Bloomberg var der blandt økonomerne i snit spået om 270.000 nye ledige.

Antallet af fortsatte ledige faldt samtidig til 2,17 mio. mod estimeret 2,18 mio. og 2,19 mio. ugen tidligere.

Både inflations- og ledighedstallet kom klokken 14.30, hvor renten skød i vejret - men efterfølgende faldt lidt igen.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen