Berlingske Business

Torsdagens obl.: Nationalbanken sænkede renten

Det blev til en rentesænkning på 0,75 procentpoint hos Nationalbanken, som satte ekstra trumf på, efter at Den Europæiske Centralbank tidligere havde sænket renten 0,50 procentpoint til 2,0 pct. Det gav dog ikke de store helt overraskelser.

Den toneangivende ti-årige danske statsobligation, 4 pct. 2017, lukkede torsdag 0,30 point højere i kurs 105,63 med en effektiv rente på 3,25 pct. Blandt realkreditobligationerne endte 4-35'erne 0,18 point lavere i kurs 92,58 med en effektiv rente på 4,84 pct.

Nationalbanken sænkede renten til 3,0 pct. fra 3,75 pct. og dermed blev rentespændet til eurozonen indsnævret med 0,25 procentpoint.

- Det var ventet, og indsnævringen af rentespændet til eurozonen har ligget i kortene efter den seneste udvikling i valutareserven, som er blevet styrket med valutatilstrømning. Vi venter, at rentespændet fortsat vil blive indsnævret, og vi venter, at spændet ved udgangen af 2009 vil ligge på 25 procentpoint, sagde chefanalytiker Anders Matzen fra Nordea til RB-Børsen.

Kl. 13.45 kom Den Europæiske centralbank med sin rentesænkning til 2,0 pct. fra 2,5 pct., og døren bliver fortsat holdt åben for flere rentesænkninger dog med begrænsninger, ifølge centralbankchef Trichet.

- Trichet vil ikke ændre på renten i februar, så vi kalkulerer med at næste rentesænkning vil komme i marts. Her venter vi en rentesænkning til 1,5 pct. Det var ikke nogen overraskelse, at renten i denne omgang blev sænket med 0,5 procentpoint efter serien at svage makroøkonomiske nøgletal, som vi har set i 2009. Det tyder på, at vi vil komme til at opleve den dybeste recession siden 2. Verdenskrig, vurderede Anders Matzen fra Nordea, som hæftede sig ved, at der hos centralbankmedlemmerne er stigende modstand mod en nulrente.

Ved eftermiddagstid fik investorerne den amerikanske erhvervstillidsindikator fra Philadelphia, og her blev det til en positiv overraskelse. Det regionale erhvervsbarometer steg til minus 24,3 fra minus 36,1. Analytikerne havde ventet et minus på 35,0.

Det regionale erhvervsbarometer for New York blev forbedret til minus 22,2 fra minus 27,88. Her var der ventet et minus på 25, ifølge Bloomberg News' analytikerpanel.

På de globale aktiemarkeder blussede uroen i banksektoren op, hvilket gav tab i omegnen af 25 pct. til de to amerikanske storbanker Citigroup og Bank of America.

(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen