Berlingske Business

Torsdagens aktier: Pandora blev straffet hårdt på nye forventninger

572307709.jpg
Foto: Iris.

Skuffende forventninger til fremtiden betød et brandudsalg af Pandora-aktien torsdag, og sammen med kursfald til GN Group og William Demant blev C25-indekset presset i rødt.

Pandora-aktien dykkede 10,7 pct. til 595,40 kr., og omsætningen i aktien var tæt på lige så stor som alle de øvrige aktier i C25-indekset, der faldt 0,9 pct. til 1159,10.

Pandora nåede i 2017 en omsætning på 22,8 mia. kr. og en EBITDA-margin på 37,3 pct., fortalte smykkeselskabet i en opdatering, og det var både under selskabets egne og analytikernes forventninger.

Men særligt en ny målsætning om at vokse 7-10 pct. om året frem til 2022 og levere en EBITDA-margin på 35 pct. var skuffende læsning for analytikerne, der generelt set ser meget positivt på aktien.

»Fjerde kvartal var nogenlunde "bullseye", så det er helt klart forventningerne til både 2018 og årene frem, som er det skuffende. Jeg tror især, at forventningerne til salgsvæksten presser aktien,« siger Martin Munk, der er aktierådgiver i Jyske Bank.

HÅRD MEDFART TI HØREAPPARATER

Smykkeaktien havde i bunden af C25 selskab af William Demant og GN Group, som fik indledt af dækning af amerikanske Citigroup, der ser skeptisk på høreapparatsektoren.

William Demant fik påklistret "sælg" og faldt 2,3 pct. til 170,30 kr., mens GN Group-aktien faldt 3,2 pct. til 200,80 kr. efter at være indledt med "neutral".

ISS måtte notere et kursfald på 1,5 pct. til 238,10, hvilket kunne være afledt af et kursfald på omkring 6 pct. hos den franske rival Sodexo, som fik sænket sin anbefaling hos finanshuset Investec.

B&O OVERRASKEDE POSITIVT

Blandt sidepapirerne var torsdagen derimod særdeles positiv for Bang & Olufsen, der leverede et overraskende pænt regnskab for andet kvartal.

Omsætningen steg til 999 mio. kr. fra 867 mio. kr., mens driftsoverskuddet før skat og renter (EBIT) steg til 83 mio. kr. fra 37 mio. kr. i samme periode året før.

»Det er en meget positiv overraskelse, at de formår at løfte salget i Play-divisionen med 30 pct., men frem for alt løfter de overskuddet, som næsten er 30 pct. bedre end ventet i kvartalet,« siger aktiechef Tue Østergaard fra ABG Sundal Collier.

B&O-aktien steg 15,5 pct. til 186 kr., hvilket er højeste niveau i ti år.

Medicovirksomheden Chemometec var også i god gænge efter en opjustering af forventningerne til indtjeningen. Aktien steg 13,5 pct. til 36,20 kr.

Entreprenørkoncernen Per Aarsleff er tæt på tre kontrakter om at skulle bygge en letbane omkring København til en samlet værdi af 1,9 mia. kr. Aktien steg 1,2 pct. til 209 kr.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen