Berlingske Business
13:22Danske aktier topper i Europa

Torsdagens aktier: Novozymes og WDH toppede en positiv handelsdag

. På en nyhedsstille handelsdag var en løftet anbefaling, hvad der skulle til, for at bringe Novozymes og WDH til tops i det i øvrigt positive danske C25-indeks, der lukkede i 1121,96 eller 0,6 pct. højere end onsdag eftermiddag.

Det var Investec, der hævede sin anbefaling af enzymaktien til "hold fra "sælg" som reaktion på sidste uges regnskab fra Novozymes. Men derudover var der intet nyt fremme om selskabet, der også var blandt dagens bedre omsatte aktier. Aktien steg 2,4 pct. til 313 kr.

15 af indekset 24 aktier sluttede dagen med stigning, og helt i toppen sluttede William Demant Holding med et plus på 2,5 pct. til 191,80 kr.

Aktien fik løftet sit kursmål til 190 kr. fra 172 kr. hos tyske Berenberg, og William Demant kunne supplere med oplysning om, at den kirurgiske division har løftet sløret for lanceringen af lydprocessoren Neuro 2, der fuldender selskabets portefølje af egenudviklede cochlear-implantater. Det er lidt før planen, med umiddelbart syntes det mest af æren for aktiens pæne placering i indekset at tilfalde Berenbergs anbefaling.

NEGATIV OPMÆRKSOMHED TIL VESTAS

Større opmærksomhed - men af den negative slags - tilfaldt Vestas-aktien, der lukkede tæt på bunden af C25 med et fald på 1,2 pct. til 425 kr. inspireret af kapitalmarkedsdagen hos konkurrenten Siemens Gamesa.

- Der har været en del fokus på Vestas her hvor kapitalmarkedsdagen i Siemens Gamesa kører. En masse fokus på Siemens Gamesas indtjeningsforventning for 2010, og så det med at de ser nogle store besparelser. Men det er svært at konkludere på, mener børsmægler i ABG Sundal Collier Christian Tørholm Lamp.

- Vi frygter jo alle, hvad der skal ske med prisdannelsen fremefter. Siemens taler om prisstabilisering, men det er ikke det, vi hører fra alle de andre. Og de taler om større markedsandele, og betyder det så mere konkurrence, bliver der givet noget tilbage til kunderne af omkostningsbesparelserne, funderer Christian Tørholm Lamp.

Medvirkende til faldet i Vestas er ifølge børsmægleren også, at handlen i Vestas-aktien var blandt de svagere i torsdagens marked med et fald på 40 pct. i forhold til fem dagens gennemsnit.

INSPIRERENDE KONKURRENTER

Også NKT fik i løbet af torsdagen inspiration fra en konkurrent, nemlig den franske kabelproducent Nexans, der kom med et regnskab for 2017, som franskmændene selv er godt tilfredse med.

Nettoindtjeningen steg til 125 mio. euro fra de 61 mio. euro i 2016.

Resultatet var dog under analytikernes forventninger, der ifølge Bloomberg lød på 160 mio. euro. NKT sluttede dagen med et plus på 1,1 pct. til 242 kr.

Generelt var torsdagen præget af konkurrent-nyheder.

Britiske Convatec, der konkurrerer med danske Coloplastselskab på markedet for kontinens, stomi og sårpleje, kom med sit årsregnskab for 2017, der umiddelbart var bedre end ventet, og ligesom hos Coloplast skrues der op for investeringerne i fremtidig vækst. Coloplast-aktien steg 0,6 pct. til 512,60 kr.

Omvendt måtte lavprisflyselskabet Norwegian se sit driftsresultat og sin bundlinje gå i rødt i fjerde kvartal sidste år. Aktien i konkurrenten SAS steg 1,4 pct. til 13,96 kr.

LØFTEDE KURSMÅL

Fra analysehusene var der også opmærksomhed til forsikringsselskabet Topdanmark, der ifølge Bloomberg News fik løftet sit kursmål hos canadiske RBC til 200 kr. fra 180 kr. Aktien steg 1,1 pct. til 289 kr.

Og for DSV blev kursmålet hos tyske Mainfirst hævet til 550 kr. fra 500 kr., og aktien steg 1,6 pct. til 480,70 kr.

Blandt de mindre selskaber fik Veloxis tilført 60 mio. dollar fra det amerikanske investeringsselskab Athyrium Capital Management. Aktien steg 5,7 pct. 0,90 kr. efter den nyhed.

Athena Investments, der indtil for nylig hed Greentech Energy Systems, oplyste om en netto energiproduktion på 37.326 megawatt-timer (MWh) i januar, hvilket er stort set uændret sammenlignet med året før. Men aktien blev løftet med 4,0 pct. til 8,94 kr.

/ritzau/FINANS

Henning Nielsen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen