Berlingske Business

Torsdagens aktier: Novo styrker grønt C25 efter positive studier

Forskere gør opdagelse til glæde for sygeste diabetikere
Novo Nordisks to fase 3-studier med Semaglutid viste signifikant større reduktioner i langtidsblodsukker og vægt sammenlignet med selskabets eget præparat Victoza og konkurrenten Sitagliptin Foto:

Novo Nordisk leverer med nye studier af diabetesmidlet Semaglutid dagens mest betydningsfulde selskabsspecifikke aktienyhed. Og den er positiv og trækker ikke alene Novo-aktien til tops i C25 med et plus på 4,3 pct. til 301 kr., men styrker også det samlede indeks til en stigning på 0,5 pct. til 1127,30 torsdag middag.

Ude i Europa ligger det brede fællesindeks, Stoxx 600, samtidig med et marginalt fald.

Novo Nordisks to fase 3-studier med Semaglutid viste signifikant større reduktioner i langtidsblodsukker og vægt sammenlignet med selskabets eget præparat Victoza og konkurrenten Sitagliptin, og for chefaktiehandler i Danske Bank Mads Zink er der ingen tvivl om betydningen af studieresultaterne, der blev offentliggjort sent onsdag aften. Hverken i forhold til stigningen for Novo-aktien, eller for udviklingen i C25.

»Det er jo den melding om resultaterne af Pioneer 4- og 7-studierne for oral Semaglutid, som er stærke studier, som viser større reduktion i både blodsukker og blodsukker sammenlignet med Victoza. Det er den nyhed, den stiger på. Og i morgen starter ADA-konferencen (American Diabetes Association, red.), hvor der også kan komme yderligere positive nyheder fra Novo,« bemærker Mads Zink.

»Så det er helt fair, at den efter lidt tid i modvind nu kravler lidt op ad stigen«, mener han og giver samtidig Novo-aktien æren for, at det danske eliteindeks klarer sig en del bedre end de europæiske kolleger.

»Det er helt klart Novo, der vægter så tungt i det danske indeks, som er årsagen til, at vi gør det så meget bedre,« siger Mads Zink.

Dagens stigning i det europæiske underindeks for medicinalaktier på 1 pct. tillægges også Novo. Sektorens øvrige europæiske aktier udvikler sig mere neutralt, bemærker Mads Zink.

Hos Jefferies var udfaldet af de to Semaglutid-studier forudset, og finanshuset holder fast i sin forventning om et salg på 29 mia. kr. for diabetespillen på sigt.

AMBU FÅR NEGATIV OPMÆRKSOMHED

I bunden af eliteindekset falder Ambu-aktien 5,1 pct. til 224,40 kr. efter onsdagens bemærkelsesværdige stigning på 9,2 pct., som blev forklaret delvist med, at Ambu-ledelsen er på roadshow. Det er ledelsen ifølge Mads Zink "super dygtig til".

»Og det er jo fordi, at der i dag er en analyse ude, som har en lidt anden holdning, end de andre som dækker aktien«, konstaterer Mads Zink som forklaring på kursskiftet.

Nordea har torsdag indledt dækning af Ambus aktie med anbefalingen "sælg" og et kursmål på 167 kr.

ANALYSER PRESSER CHR. HANSEN

Dagens aktiehandel er præget af flere andre justeringer fra finanshusene.

Det gælder blandt andet for Chr. Hansen, der er med i bunden af C25 med et fald på 1,6 pct. til 628,40 kr.

Det schweiziske finanshus UBS har sænket anbefalingen af selskabets aktie til "neutral" fra "køb". Kursmålet er sat til 635 kr., fremgår det af et analysenotat. Kursmålet var tidligere 615 kr.

Også svenske SEB har sænket sin anbefaling af aktien - til "hold" fra tidligere "køb" - men samtidig er kursmålet skruet op til 650 kr. fra 640 kr., ifølge Bloomberg News.

Yderligere har DNB Markets hævet sit kursmål for ingrediensaktien til 720 kr. fra tidligere 660 kr.

Også GN Group får sænket anbefalingen af UBS til "neutral" fra "køb", mens kursmålet ifølge Reuters er løftet til 285 kr. fra 250 kr. Aktien stiger 0,4 pct. til 292 kr.

Og branchekollegaen William Demant Holding får sit kursmål hævet 12 pct. til 270 kr. hos Commerzbank, og aktien løftes 746,20 pct. til 255 kr.

Med i toppen af C25 stiger Carlsberg-aktien 2,1 pct. til 746 kr. Og her er forklaringen ifølge Mads Zink de positive forventninger, der er til salget af øl. Både på grund af en periode med megen sol og sommer og fodbold-VM i Rusland.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen