Berlingske Business
17:29Velux-formand er årets bestyrelsesformand

Torsdagens aktier: Novo og C20 endte i rødt efter Rebien-exit

Novos fedmemedicin kommer i handlen i USA
Foto:

Efter at have ligget højere gennem stort set hele dagen knækkede kurven for de danske aktier i den allersidste handelstime, hvor et skuffende nøgletal fra USA blandt andet var med til at forpurre humøret.

Det amerikanske ISM-indeks for fremstillingsindustrien skuffede ikke bare økonomerne i august-opgørelsen, men det faldt også til under kardinalpunktet 50, der indikerer, at flest virksomhedsledere ser mere negativt på fremtiden.

Indekset faldt til 49,4 fra 52,6 i juli, mens økonomerne havde ventet et mindre fald til 52,0. Og det ramte aktierne herhjemme, hvor C20 Cap-indekset endte med et fald på 0,2 pct. til 1035,30.

Med til at trække ned var Novo Nordisk, der også løb med dagens største opmærksomhed, fordi medicinalkæmpen skal have ny topchef.

Blandt de stigende papirer var A.P. Møller-Mærsk, mens også TDC, GN og FLSmidth og blandede sig i toppen.

REBIEN STOPPER I NOVO

Den helt store nyhed torsdag kom fra medicinalgiganten Novo Nordisk, der fra morgenstunden oplyste, at topchef Lars Rebien Sørensen stopper ved udgangen af året, og at Lars Fruergaard Jørgensen overtager stolen per 1. januar.

- Det bliver en stor opgave at føre stafetten videre efter Lars, som gennem 16 år som administrerende direktør har stået i spidsen for Novo Nordisks udvikling til en global, særdeles succesrig og højt respekteret lægemiddelvirksomhed, siger Göran Ando, der er bestyrelsesformand hos Novo Nordisk, i en kommentar til skiftet.

Usikkerhed i markedet blev der dog også skabt af, at Novo samtidig skiftede ud i toppen på det amerikanske marked, hvor Jakob Riis overtager styringen fra Jesper Høiland.

- Vi vidste alle sammen, at Lars Rebien skulle på pension seneste i 2019, og mange havde nok også en formodning om, at det ville ske lidt før. Markedet tager det måske negativt op, at man skifter ud i USA og dermed indrømmer lidt, at der skal noget andet til derovre, siger Mads Zink, der er chefaktiehandler hos Danske Bank, til Ritzau Finans.

- Vi er bestemt fortsat positive i forhold til Novo. Vi har en formodning om, at aktien godt kan ligge lidt fladt over de kommende måneder, men på 12 måneders sigt er der fortsat godt potentiale, fortsætter chefhandleren med henvisning til Danske Markets' "køb"-anbefaling af Novo og tilhørende kursmål på 430 kr.

Novo Nordisk-aktien faldt torsdag med 1,7 pct. til 307,50 kr. efter ellers at have startet dagen højere.

MÆRSK, GN OG TDC TIL TOPS

TDC steg med 1,2 pct. til 37,32 kr., efter at teleselskabet fik løftet sin anbefaling hos den amerikanske storbank Bank of America - Merrill Lynch, der ifølge Bloomberg News nu anbefaler sine kunder "køb" af TDC-papiret. Tidligere lød anbefalingen på "neutral".

FLSmidth steg med 1,4 pct. til 249,70 kr. Ingeniørkoncernens aktie var hjulpet af god form blandt råvareaktierne i Europa generelt, men samtidig blev der trukket lidt i den modsatte retning af nedslående udsigter for mineindustrien fra den amerikanske branchekollega Joy Global.

GN Group var understøttet af, at den schweiziske storbank UBS løftede sin anbefaling af aktien til "neutral" fra "sælg", mens kursmålet blev hævet til 140 kr. fra 110 kr.

Schweizerne har ellers anbefalet af sælge ud af GN-aktierne i godt et år, og derfor gav trækket måske lidt lettelse til GN Store Nord-papiret, der steg med 1,4pct. til 145,30 kr.

A.P. Møller-Mærsk var også fortsat i positivt fokus på vedvarende historier om en mulig bedring af fragtraterne. Med til at understøtte det scenarie er også oplysninger fra forleden om, at det koreanske rederi Hanjin er på vej i betalingsstandsning.

- Det er positivt, hvis der er mindre kapacitet på havene, og nogle af rederierne benytter det også til at forsøge at hæve raterne. Det er det, der trækker Mærsk lidt op, siger Mads Zink.

Mærsks B-aktie steg 1,5 pct. til 10.120 kr., mens A-aktien hoppede 1,7 pct. til 9675 kr.

MINDRE REGNSKABER

Fra regnskabsfronten er torsdagens to store begivenheder tal for første halvår fra softwareselskabet Cbrain, mens beklædningsselskabet IC Group har aflagt årsregnskab for 2015/16.

Sidstnævnte kom ud af det forskudte regnskabsår med en lille fremgang i omsætningen, der steg til 2665 mio. kr. fra 2638 mio. kr. i 2014/15, mens driftsresultatet (EBIT) løftede sig til 243 mio. kr. fra 207 mio. kr.

På bunden leverede IC Group et nettooverskud på 195 mio. kr. mod et plus på 140 mio. kr. året før.

For indeværende regnskabsår, 2016/17, venter IC Group en omsætningsvækst i lokal valuta på "mindst" 6 pct., mens EBIT-marginen ventes at være på "mindst" 9 pct.

Aktien i IC Group faldt med 3 pct. til 176,50 kr.

Cbrain opnåede fremgang på toplinjen i første halvår 2016, mens driften gik tilbage, og for hele året fastholdes forventningerne til både top- og bundlinje.

Omsætningen steg i perioden til 38,6 mio. kr. fra 36,6 mio. kr. i den tilsvarende periode et år tidligere, mens driftsresultatet (EBIT) faldt til 9,8 mio. kr. fra 11,6 mio. kr.

Software-aktien gled med 1,5 pct. til 46,80 kr.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen