Berlingske Business

Torsdagens aktier: Mærsk trak C25 i rødt trods fire kursrekorder

GLOBAL-TRADE/
Foto:

Mens handelskrigsfrygten fortsatte med at presse aktiemarkederne i Europa og herhjemme blandt andet gav fald i A.P. Møller-Mærsk, så var kursrekorder i fire C25-aktier torsdag med til at begrænse nedturen i det danske eliteindeks til 0,3 pct. til 1157,22.

På de øvrige markeder i Europa var stemningen mere negativ, og særligt det tyske skilte sig ud, da også et par regnskabsskuffelser trak ned og ved dansk børslukketid havde sendte det tyske DAX-indeks baglæns med 1,6 pct.

- Det er frygten for en eskalering af handelskrigen, der ligesom er hovedtemaet, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank og peger på, at den amerikanske præsident, Donald Trump, som det nye i den forbindelse har truet med at hæve den tidligere foreslåede told på importvarer for 200 mia. dollar fra 10 pct. til 25 pct.

En intensiveret handelskonflikt er skidt for et selskab som Mærsk, idet en vigende samhandel kan ramme et i forvejen presset marked for containerfragt på verdenshavene. Det var da også Mærsk, der torsdag klarede sig dårligst i C25 med et fald i selskabets B-aktie på 2,1 pct. til 8760 kr.

BANKER TRAK NED

Storbankerne var også under pres, og værst gik det for Danske Bank med et fald på 2,1 pct. til 179 kr.

- Banksektoren ligger tungt i Europa generelt, og Danske Bank-aktien fortsætter desuden med at være påvirket af hvidvasksagen - uden at der er nyt fremme om den, siger Ole Kjær Jensen.

I forhold til Danske Bank var det fremme, at britiske Barclays har sænket kursmålet for aktien til 235 kr. fra 259 kr. Anbefalingen er dog fortsat "overvægt".

Vestas faldt desuden 1,5 pct. til 401,90 kr., efter at selskabets tyske rival Enercon som følge at et stor pres på omkostningerne på sit hjemmemarked har sat gang i store nedskæringer. Vestas var ligeledes nyhedsaktuel med en amerikansk ordre på 184 megawatt.

På den positive side bød dagen på fire kursrekorder i C25 - til henholdsvis Ambu, GN Group, Royal Unibrew og Simcorp. Helt i toppen af eliteindekset lå Royal Unibrew med en stigning på 2,2 pct. til 556,50 kr., mens Simcorp satte rekord i 557,50 kr. efter et plus på 1,6 pct. GN Group steg desuden 0,7 pct. til 311,50 kr., og Ambu lukkede 1,3 pct. højere i 261,20 kr.

HÆVET ANBEFALING TIL WILLIAM DEMANT

I den positive ende af C25 lå også William Demant, som hos finanshuset ABG Sundal Collier har fået hævet anbefalingen til "hold" fra tidligere "sælg". I samme omgang er kursmålet sat op til 285 kr. fra 175 kr., fremgår det af Bloomberg News. Høreapparatkoncernens aktie steg 1,8 pct. til 309,40 kr.

Efter onsdagens stigning i DSV på 6,7 pct. til rekordkursen 570 kr. - foranlediget af et stærkt regnskab for andet kvartal - faldt aktien torsdag marginalt med 0,1 pct. til 569,20 kr. Flere finanshuse var ude at hæve kursmålet for aktien efter regnskabet, men kursudviklingen fik dog Exane til at sænke anbefalingen af aktien til "neutral" fra tidligere "outperform".

Der var ligeledes analysenyt om Coloplast, som hos Danske Bank har fået rykket anbefalingen ned til "hold" fra tidligere "køb", mens kursmålet er hævet til 700 kr. fra 635 kr. Aktien steg imidlertid 0,4 pct. til 700 kr.

FLSmidth faldt derimod 1,6 pct. til 407 kr. og var tynget af et generelt fald blandt minerelaterede aktier i Europa. Norske DNB havde ellers løftet kursmålet for FLSmidth til 450 kr. fra 420 kr.

Uden for C25 faldt NKT samtidig 5,3 pct. til 159,50 kr., efter at Nordea sænkede sin anbefaling af kabelproducentens aktie til "hold" fra "køb"

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen