Berlingske Business
17:13Mærsk-aktier sank til bunds i rødt C20

Torsdagens aktier: Mærsk og ECB hev eliteindeks i plus

business
Tripple E Foto:

A.P. Møller-Mærsk-aktierne blev torsdag eftermiddag sendt klart til tops blandt eliteaktierne, men uden at der var en helt klar årsag til stigningen.

Det var hovedsageligt "anonyme" købere, der handlede ind af den danske rederiaktie, hvilket som regel dækker over udenlandske investorer. Mærsk holder også kapitalmarkedsdag i næste uge, og derfor kan der være tale om, at investorer ønsker at positionere sig i aktien inden.

B-aktien steg med 4,5 pct. til 10.570 kr.

»Ser man frem mod kapitalmarkedsdagen kan det være, at der er lidt håb om, at der kommer nyt om digitaliseringen, eller måske nogle håb om at der kommer detaljer om, hvad de har tænkt sig at gøre med energidelen,« siger Frans Høyer, der er Mærsk-analytiker i Jyske Bank.

Der var samtidig et par opløftende nyheder til selskabet, der i sidste uge købte det tyske containerrederi Hamburg Süd. Blandt andet viste kinesiske tal for eksport og import torsdag morgen sig betydeligt bedre end ventet for november efter en massiv skuffelse i oktober.

GERMANY-FINANCE-ECB

Kapitalforvalteren Davy indledte samtidig dækning af aktierne med anbefalingen "outperform" og et kursmål på 14.000 kr.

En række andre rederier har også oplevet stigende aktiekurser over den seneste måned. Aktiekurserne for Hapag-Lloyd, de japanske rederier og OOCL er steget med op til 10 til 40 pct. i løbet af den seneste måned, viser en opgørelse som Jyske Bank har lavet.

ECB KOM MED EN LILLE OVERRASKELSE

Eliteindekset C20 Cap steg torsdag 0,7 pct. til 966,31 efter at have været faldende midt på dagen. Der var generelt god stemning på de europæiske aktiebørser, foranlediget af at Den Europæiske Centralbank valgte at forlænge sit opkøbsprogram for obligationer med mindst ni måneder.

GERMANY-ECB-EU-EUROZONE-RATE-BANK

Det nuværende opkøbsprogram med månedlige opkøb af obligationer for 80 mia. euro udløber til marts 2017, men vil blive forlænget i perioden april til og med december. De månedlige opkøb vil i den periode udgøre 60 mia. euro.

»Det var i forvejen ventet, at programmet ville blive forlænget, men dog kun til september. Til gengæld var forventningen, at det ville blive fortsat på 80 mia. Alt i alt altså en lille overraskelse, men alt i alt en lidt større lempelse end ventet, fordi de ekstra måneder overstiger det ekstra beløb,« vurderer Las Olsen, cheføkonom ved Danske Bank.

USA-NYT SENDTE TRIO TIL BUNDS

I bunden af C20 Cap befandt sig en trio af aktier, der alle var påvirket af nyheder fra USA. Vestas faldt med 4,9 pct. til 405,40 kr., mens William Demant Holding faldt med 0,9 pct. til 113,30 kr., og GN Store Nord dalede med 2,0 pct. til 134,20 kr.

Aktierne i William Demant og GN vendte snuden ned, efter at de amerikanske sundhedsmyndigheder, FDA, med nye tiltag har banet vejen for en skærpelse af konkurrencesituationen på høreapparatmarkedet.

Myndighederne vil tillade salg af høreapparater i fri handel uden om audiologer i fremtiden, og det er skidt nyt, vurderer senioranalytiker i Sydbank Morten Imsgard.

»Det er dårligt nyt for branchen som helhed, fordi meget af den værdi, som ligger rundt omkring høreapparatet i dag, er den service, der også følger med, når kunderne går ind til en audiolog for at få konsultation og efterfølgende rådgivning om, hvordan man får mest muligt ud af høreapparatet,« siger han til Ritzau Finans.

MODE

I Vestas' tilfælde faldt aktien, efter at den kommende præsident i USA, Donald Trump, har udnævnt klimaskeptikeren Scott Pruitt som ny chef for miljø- og energimyndigheden EPA. Vindmølleaktien har været nedadgående siden valget af Trump. Og det er forventningen, at Pruitt vil tilbagerulle nogle af de reguleringer på miljøområdet, som Barack Obama har indført.

ANALYSELØFT TIL FLERE AKTIER

Der var analysenyt om TDC, som hos Kepler Cheuvreux fik hævet anbefalingen til "køb" fra tidligere "hold". Kursmålet blev endvidere hævet til 41 kr. fra tidligere 40 kr. ifølge Bloomberg. TDC-aktien steg 0,7 pct. til 35,01 kr.

TDC fremsatte også et tilbud om at købe udstedte obligationer tilbage mod kontant betaling. Formålet er at nedbringe selskabets gæld. Samlet venter TDC at købe obligationer tilbage for 350.000 mio. euro.

En løftet anbefaling og kursmål var der også til FLSmidth. Den kom fra UBS, der nu anbefaler "neutral" af ingeniørkoncernens aktie mod tidligere "sælg". Kursmålet lyder nu på 290 kr., mens det tidligere var 225 kr. FLS-aktien, der bliver presset ud af eliteindekset C20 Cap den 19. december, landede 1,2 pct. højere i 288,20 kr.

Mærsk Olie Lav oliepris koster 1250 stillinger hos Maersk Oil

USB havde i øvrigt også kigget på ISS og hævet anbefalingen til "køb" fra tidligere "neutral". Det var med til at løfte aktien 1,3 pct. til 238,30 kr.

Parkens fodboldhold, FCK, sejrede onsdag aften 2-0 i sin sidste gruppekamp i Champions League over Club Brugge. Det var imidlertid ikke nok til at sikre videre avancement i den turnering. I stedet fortsætter klubben i Europa League efter nytår. Parkens aktie steg i morgenhandlen, men lukkede med et fald på 3,4 pct. til 71 kr.

Malervareselskabet Flüggers kom med regnskab for andet kvartal, hvor salget var mere eller mindre uændret i forhold til perioden året før. Nettoomsætningen endte i andet kvartal på 487 mio. kr., hvilket blot er 1 mio. kr. mindre end året før.

Aktien faldt med 0,8 pct. til 319 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen