Berlingske Business
17:45Business Live lukker for i dag - på gensyn i næste uge

Torsdagens aktier: Kun Rockwool holdt gang i festen

rockwool
Foto:

Uden de store nyheder til at holde gang i festen var sidepapirerne og stenuldsproducenten Rockwool de ensomme gæster på dansegulvet i torsdagens aktiemarked, mens de store C20-selskaber forblev bænkevarmere.

Drønet efter det overraskende amerikanske præsidentvalg i sidste uge er klinget ud, og nu ventes der på det næste nummer, som skal sætte gang i lidt større bevægelser end dagens udsving i C20 Cap-indekset til 954,58, som var 0,5 pct. højere end slutniveauet onsdag.

- Man har set en sektorrotation i forhold til medicinal og i forhold til finans og nogle af de sektorer, som for alvor er blevet positivt påvirket af den forventning, der ligger i markedet til den finanspolitiske impuls fra USA, siger Otto Friedrichsen, aktiestrateg i Formuepleje.

- Spørgsmålet er, hvad der bliver næste punkt på dagsordenen. I den seneste uge har det været amerikansk finanspolitik, men nu har vi et forfatningsvalg i Italien i december, vi har et ECB-møde, og vi har et Fed-møde i december, hvor der også er meget store forventninger, til at der kommer til at ske noget, konstaterer han med henvisning til rentemøderne i henholdsvis Den Europæiske Centralbank og den amerikanske, Federal Reserve, i næste måned.

- Eller skal vi vente til slutningen af januar, hvor Donald Trump officielt bliver indsat, funderer aktiestrategen.

CHR. HANSEN OG DSV I TOP

For torsdagens aktiemarked var det dermed nærmest uden selskabsspecifikke nyheder som inspiration, at Chr. Hansen-aktien hen over dagen fik kæmpet sig til tops i C20-indekset med en stigning på 1,9 pct. til 381 kr.

I bunden Mærsk-aktierne med et tab på 0,5 pct. til 8970 kr. for B-aktien

Ellers var der regnskab fra Rockwool, der kom ud af tredje kvartal 2016 med en omsætning på 570,6 mio. euro og et driftsresultat (EBIT) på 67,2 mio. euro. Det var en ringere omsætning end ventet af analytikerne, der havde sigtet efter en omsætning på 582 mio. euro, viser medianestimater indsamlet af SME Direkt.

Til gengæld er EBIT forbedret fra 31,9 mio. euro i samme periode sidste år og overgik analytikernes forventning om 62,1 mio. euro. Belønningen for den positive overraskelse var et kursløft til B-aktien på 8,6 pct. til 1165 kr.

NORDEN LØFTET AF GODE RATER

Donald Trumps planer om udbygning af den amerikansk infrastruktur kan ses som en fordel for rederiet Norden, fordi der skal sejles flere råvarer til landet. Og rederiaktien er steget 20 pct. på det seneste.

Torsdagens stigning var på 2,3 pct. til 111 kr., men aktieanalytiker i Jyske Bank Frans Høyer antager, at det i højere grad er begrundet i rateudviklingen.

- Fragtraterne kører godt i øjeblikket, og nogle af de meget hårdt ramte tørlastrederier i USA, der har høj gæld, reagerer meget kraftigt på det. Spotmarkedet for tørlast handler om udbud og efterspørgsel her og nu, mens alle spekulationer om, hvad valget kan afstedkomme af infrastrukturinvesteringer, ligger langt ude i fremtiden. Så jeg mener ikke, at der en særlig tæt sammenhæng, siger Frans Høyer.

Blandt dagens få C20-relaterede nyheder var en udtalelse fra koncernchefen i Genmab, Jan van de Winkel, på en konference i London om, at Genmab overvejer M&A-midler, og at Genmab kan blive et potentielt opkøbsmål, men at man ønsker at forblive selvstændige. Genmab-aktien steg torsdag 1,6 pct. til 1249 kr.

Og Finans.dk skrev, at medicinalselskabet Lundbeck risikerer at tabe indtjening på epilepsimidlet Sabril, når patentet udløber engang i 2017.

Omvendt ventes andre produkter at øge omsætningen og mere end kompensere for det omsætningsfald ifølge estimater fra Ritzau Estimates. Lundbeck-aktien steg 1,1 pct. til 263,70 kr.

SANTA FE FALDT

Torsdag kom der også regnskab fra flytteselskabet Santa Fe, der faldt 3,2 pct. til 60,50 kr.

Santa Fe måtte se toplinjen smuldre i tredje kvartal, der ellers er højsæson for flyttevirksomheden på den nordlige halvkugle.

SP Group, der sælger plastprodukter til en stribe forskellige industrier i ind- og udland, kunne melde om fremgang på alle fronter og om en opjustering, som gav en kursstigning på 2,7 pct. til 685 kr.

Og Atlantic Petroleum måtte erkende, at det er ikke lykkedes at skille sig af med sin andel af oliefeltet Orlando. Det kostede et kurstab på 6,5 pct. til 11,60 kr.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Business Direct Sponseret Se alle

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen