Berlingske Business
17:59På gensyn i morgen

Torsdagens aktier: GN trak stikket hjem - ISS og Vestas helt i bund

København.

GN Store Nord løb torsdag fra de andre aktier i eliteindekset, mens ISS tog prisen som den mest faldende aktie i C20 Cap sammen med Vestas, efter at alle tre selskaber kom med regnskaber, der stak i forskellige retninger.

 

- GN Store Nord landede i andet kvartal tæt på vores estimat, men lidt bedre end markedet generelt regnede med. Det er især headset-divisionen, Audio, der klarede sig godt. Og kursstigningen viser, at markedet var godt tilfreds, siger Mads Zink, der er chefhandler i Danske Bank, til Ritzau Finans.

GN Group realiserede en omsætning på 2393 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 386 mio. kr. i andet kvartal.

 

Til sammenligning ventede analytikerne ifølge Ritzau Estimates en omsætning på 2359 mio. kr. og et driftsresultat (EBITA) på 378 mio. kr. GN-aktien endte med et plus 6,3 pct. til 200,70 kr.

Samlet faldt C20 Cap-indekset torsdag 1,2 pct. til 1153,13.

ISS OG VESTAS HÅND I HÅND I BUNDEN

I den anden ende af eliteindekset lå ISS og rodede i bunden efter en skuffelse med en nedjustering af forventningerne til den organiske vækst i 2017 til 1,5-2,5 pct. mod tidligere 1,5-3,5 pct. Analytikernes forventning forud for regnskabet var 2,9 pct.

- Reaktionen er, at markedet er skuffet over nedjusteringen, selv om det lidt er en overreaktion, vurderer Danske Banks chefhandler.

Aktien tog sin største deroute på en enkelt dag siden servicekoncernens børsnotering i 2014 med et fald på 8,7 pct. til 238 kr. Dermed blev "rekorden" fra 24. juni sidste år - dagen efter at briterne stemte ja til at forlade EU - på minus 5,1 pct. slået.

Vestas var med i bund med et fald på 8,0 pct. til 573 kr.

- Man kan sige, at Vestas' regnskab ved første gennemlæsning umiddelbart så noget svagt ud. Men dykker man lidt ned i tallene, er ordreindtaget faktisk 5 pct. højere end forventningerne, og jeg mener ikke, at aktien burde falde så meget, som den gør, lyder det fra Mads Zink.

Vestas' omsætning faldt til 2206 mio. euro fra 2557 mio. euro i samme kvartal sidste år.

Analytikerne havde ifølge Ritzau Estimates ventet et meget mindre dyk til 2429 mio. euro. Resultatet før skat faldt til 247 mio. euro fra 372 mio. euro, og det var ligeledes en skuffelse.

NOVO I PLUS

Til trods for de mange regnskabsaktuelle selskaber havde investorerne også fokus på Novo Nordisk, da nye data fra medicinalselskabet giver bedre muligheder for at slå igen mod konkurrenten Eli Lilly, der i de seneste år har taget markedsandele i en lukrativ niche på diabetesmarkedet, hvor man kun skal tage medicin én gang om ugen i stedet for én gang om dagen.

 

Data fra fase 3-studiet Sustain 7, der sammenligner Novos GLP-1-middel Semaglutid med det konkurrerende middel Trulicity fra Eli Lilly, viste, at Semaglutid er bedre til at kontrollere langtidsblodsukkeret, ligesom Semaglutid også giver større vægttab.

- Det er faktisk dagens vigtigste nyhed. Data er noget bedre end det, vi havde ventet. Og det er virkelig vigtigt for Novo, siger Mads Zink.

 

Novo Nordisk venter at kunne sende Semaglutid på markedet i 2018, hvis alt går vel, og medinalselskabets aktie steg 2,1 pct. til 292 kr.

 

OVERTAGELSE RUMLEDE FORTSAT

 

Da markedet åbnede torsdag morgen, fik Nets' regnskab en kølig modtagelse med tilhørende aktiefald. Men torsdag endte aktien med et lille plus i kursen på 0,3 pct. til 146,30 kr.

- Der er nok mindre fokus på regnskabet for andet kvartal, da det, der sætter aktiekursen, er den overtagelsesstory, der kører lige nu. Det er derfor, at aktien stiger, siger Mads Zink.

 

Nets kom ud af andet kvartal med en omsætning på 1919 mio. kr., mens resultatet før skat endte på 354 mio. kr. Analytikerne havde ifølge en prognose fra Ritzau Estimates forventet en omsætning på 1958 mio. kr. og et overskud før skat på 373 mio. kr.

NKT-aktien steg med 1,5 pct. til 560 kr. Selskabet fastholdt forventningerne til helåret for de tre forretningsområder NKT (tidligere NKT Cables), NKT Photonics og Nilfisk.

 

Kabelforretningen NKT havde fremgang i andet kvartal og landede et operationelt driftsresultat, EBITDA, på 42,9 mio. euro mod 21,5 mio. euro i samme periode sidste år.

 

Og så var der både plusser til DFDS og Skjern Bank efter nye regnskaber, mens regnskaberne fra Norden og MT Højgaard fik en køligere modtagelse.

/ritzau/FINANS

Charlotte Mackeprang +45 33 30 03 61 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen