Berlingske Business
17:40På gensyn i morgen

Torsdagens aktier: Genmab og Pandora satte gang i festen

Stærke resultater for fase 3-forsøg med Genmabs kræftmiddel Darzalex og et overraskende godt kvartalsregnskab fra Pandoras amerikanske forhandler, Signet Jewelers, satte torsdag middag liv i et ellers noget nølende C20-indeks.

Stærke resultater for fase 3-forsøg med Genmabs kræftmiddel Darzalex og et overraskende godt kvartalsregnskab fra Pandoras amerikanske forhandler, Signet Jewelers, satte torsdag middag liv i et ellers noget nølende C20-indeks og trak biotekaktien og den danske smykkeaktie til tops i eliteindekset med stigninger på henholdsvis 11,30 pct. til 1448 kr. og 3,2 pct. til 650 kr.

Samlet set steg C20 Cap-indekset 1,0 pct. til 1170,43, mens handlerne ventede på nyt fra Jackson Hole i Wyoming, USA, hvor centralbankchefer, politikere og økonomer er samlet til konference.

Hos afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen i Sydbank er forventningerne til udfaldet af mødet ikke store.

»Jeg tror, det bliver en non-event. Det er nok den politiske uro i USA, der er mest i fokus. Og lige nu er der måske endda mere ro end ellers, fordi Kongressen er på ferie til den 5. september. Jeg er spændt på, hvad der sker når "kavaleriet vender tilbage til den tid,« siger afdelingsdirektøren.

»Og så har du som en lille krølle på det hele den der nervøsitet omkring Nordkorea,« tilføjer han.

Særdeles positivt for Genmab

De positive data for Genmabs Darzalex-forsøg viste god effekt i førstelinjebehandling af knoglemarvskræftformen multipel myelomatose i kombination med tre andre midler.

»Det giver mulighed for en godkendelse af Darzalex som førstelinjebehandling, og så er der åbnet op for endnu flere patienter. Det er faktisk en meget markant patientpopulation,« siger Søren Løntoft Hansen, der er senioranalytiker hos Sydbank, til Ritzau Finans.

Han betegner resultaterne som »særdeles positive« for Genmab.

Signet har en måned mere med

I relation til Pandora steg Signets sammenlignelige salg 1,4 pct. i seneste kvartal mod et ventet fald på 4,1 pct., og specifikt i butikskæden Jared, som sælger Pandora-smykker, var der en fremgang på 0,8 pct. i det sammenlignelige salg og på 2,3 pct. i det samlede salg i kvartalet.

»Det, der er interessant, det er selvfølgelig, at deres andet kvartal går til 31/7, så de har en måned mere med. Og deres forventninger til helåret ser ganske fornuftige ud,« siger Ole Kjær Jensen.

Mærsk i bunden

I bunden af C20 sluttede Mærsk-aktierne med et fald på 2,2 pct. til 12.430 kr. for A-aktien. Intet selskabsspecifikt nyt var fremme for koncernen, der har været i vælten siden mandagens offentliggørelse af salget af olieforretningen. Men for Mærsk kan det have interesse, at havneoperatøren DP World, der er konkurrent til APM Terminals, har fremlagt et regnskab for første halvår, der viste en lille stigning i omsætningen, mens nettooverskuddet faldt sammenlignet med samme periode året før. Terminaloperatøren meddelte desuden, at den ser, at verdenshandlen er på vej frem.

Carlsberg-aktien steg 0,5 pct. til 721 kr. Royal Bank of Canada har løftet kursmålet for bryggeriaktien til 710 kr. fra 650 kr. ifølge Bloomberg News.

Mylder af regnskaber

Derudover var torsdagens danske aktiemarked præget af et mylder af regnskaber fra en del mindre og mellemstore selskaber samt af en række justeringer af forventningerne.

En af de mest markante kursreaktioner sås hos entreprenørkoncernen Arkil, der opjusterede forventningerne til overskuddet før skat med 30 mio. kr. til 90-120 mio. kr. og blev belønnet med et kursløft på 11,4 pct. til 1170 kr.

Omvendt blev Simcorp straffet hårdt for at sænke forventningerne til overskudsgraden, EBIT-marginen, til 24-27 pct. målt i lokal valuta i 2017 mod tidligere 25-28 pct., mens det fastholdt den tidligere udmeldte forventning til omsætningsvæksten. Selskabet skriver desuden i regnskabet, at valutamodvind ventes at påvirke væksten negativt med 1,4 pct.point mod en tidligere forudset negativ indflydelse på 0,1 pct.point. Software-aktien faldt 9,8 pct. til 364,16 kr.

Før handelsstart fremlagde Scandinavian Tobacco et regnskab, der viste en tilbagegang i omsætningen, og nettoresultatet landede noget lavere end i kvartalet sidste år. Samtidig fastholdt selskabet sine forventninger til helåret, og tobaksaktien steg 8,3 pct. til 114,80 kr.

Imens mistede fodboldselskabet Parken 5,7 pct. til 90,50 kr., efter at FCK onsdag aften blev sparket ud af Champions League og i stedet må nøjes med det mindre lukrative gruppespil i Europa League.

Byggevaregrossisten A&O Johansen lukkede første halvår med en vækst på 15 pct. på toplinjen, som også slog igennem længere nede i regnskabet og gav større overskud. Alligevel faldt aktien 9,0 pct. til 435 kr. I samme nabolag kom der regnskab fra Sanistål med nedjustering af forventningerne og et fald for aktien på 8,6 pct. til 85,50 kr.

Dagens øvrige regnskaber kom fra Columbus, Glunz & Jensen, Alm. Brand, Fynske Bank, Gabriel, Zealand Pharma, Nordfyns Bank, Lån og Spar og Jeudan.

Justeringer

Ud over regnskaberne bød torsdagen på flere justeringer af kursmål og anbefalinger.

William Demant har fået løftet sit kursmål af det amerikanske børshus Bernstein til 120 kr. fra 105 kr. Aktien steg 0,9 pct. til 170 kr.

For isoleringsproducenten Rockwool hævede Nordea kursmålet for B-aktien til 1650 kr. fra 1490 kr., og Danske Bank hævede sit kursmål til 1700 kr. fra 1500 kr. Aktien steg 2,7 pct. til 1547 kr.

Hos finanshuset ABN Amro blev anbefalingen for rederiet Norden løftet til køb fra hold, og kursmålet hævet til 150 kr. fra 130 kr. Rederiaktien steg 2,2 pct. til 122,20 kr.

Topdanmark fik løftet kursmålet til 240 kr. fra 215 kr. af Credit Suisse, mens anbefalingen fortsat lyder på "neutral". Aktien steg 1,8 pct. til 237,40 kr.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampension har markedets laveste omkostninger. Det kommer kunderne til gavn.Hvor meget betaler du i årlige omkostninger på din pensionsopsparing?De færreste har næppe den præcise procentsats lige på l...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen