Berlingske Business
17:42

Torsdagens aktier: FLSmidth og bankerne til tops i fladt C20

flks
Foto:

På en stille dag uden de store selskabsspecifikke nyheder endte FLSmidth sammen med de danske bankaktier i toppen af det danske eliteindeks.

FLSmidth-aktien lagde afstand til de øvrige aktier i C20 efter at have fået et varmt anbefalingsløft af finanshuset Goldman Sachs, der mener, at tiden er moden til at købe op i ingeniørkoncernen. Anbefalingen af aktien i det danske selskab blev hævet til "køb" fra "neutral" og kursmålet til 300 kr. fra 250 kr.

Aktien steg med 3,5 pct. til 259 kr.

Trods stigningen til FLSmidth endte C20 Cap dog i et minus på 0,02 pct. til 1019,87.

AFVENTEDE STEMNING FORUD FOR ARBEJDSMARKEDSRAPPORT

Generelt har markedet været præget af meget få udsving i løbet af dagen, og det skyldes ifølge aktieanalytiker Mikkel Duus Hansen fra Spar Nord blandt andet, at man afventer den amerikanske arbejdsmarkedsrapport, der bliver offentliggjort fredag.

- Det er et marked præget med relative små udsving, og som har svært ved at finde en retning. Sådan har det egentlig været længe, siger han og uddyber:

- Men jeg tror, det er en lidt afventende holdning i forhold til i morgen, hvor vi får en arbejdsmarkedsrapport fra USA. Og så har vi jo en amerikansk regnskabssæson, der starter op i næste uge.

BANKAKTIER STEG I KØLVANDET AF URO OM DEUTSCHE BANK

I hælene på FLSmidth lå de danske bankaktier Jyske Bank, Danske Bank og Nordea, der steg med henholdsvis 2,5 pct. til 325,00 kr., 1,8 pct. til 197,50 kr. og 1,2 pct. til 69,55 kr.

Banksektoren har fået et rygklap af amerikanske Citigroup, der i en analyse er kommet frem til, at de europæiske bankaktier er billigere end de amerikanske.

- Citi opgraderer de europæiske banker i analysen, da de mener, at aktierne i de europæiske banker er billige i forhold til aktierne i de amerikanske, siger Martin Munk, der er senioraktierådgiver i Jyske Bank, til Ritzau Finans.

Ifølge aktiestrateg Otto Friedrichsen fra Formuepleje skyldes stigningen også forliget omkring Deutsche Bank, der er fremme igen.

- Bankaktierne stiger i kølvandet på den uro der var omkring de 14 mia. fra justitsministeriet i USA. Men nu er der bred enighed om, at prisen ikke kommer til at ligge der, forklarer aktiestrategen til Ritzau Finans og tilføjer:

- Det fjerner ikke den udfordring, der ligger for den finansielle sektor og banksektoren i Europa, men det gør, at bankerne får lov til at trække indeksene op i hele Europa.

MEDVIND TIL VESTAS

Vindmølleselskabet Vestas lå også med i toppen torsdag. Aktien steg med 0,9 pct. til 558 kr. Stigningen kom, efter at JPMorgan Chase har indledt dækning af aktien med anbefalingen "overvægt". Samtidig har den amerikanske storbank sat et kursmål for Vestas på 640 kr.

I bundregionen af indekset lå Novo Nordisk-aktien, der onsdag med en stigning på 2,2 pct. trak et plus hjem i det danske eliteindeks steg i modsætning til fald på de fleste store europæiske børser. Men torsdag blev stigningen afløst af et fald på 1,5 pct. til 273,50 kr.

- I forhold til Novo er det i vid udstrækning den her prisusikkerhed på det amerikanske marked, som dominerer Novos kursudvikling. Novo er faldet ganske kraftigt i år på baggrund af den udfordring. Den usikkerhed er investorerne selvfølgelig ikke komfortable med, og derfor handler aktiekursen med den volatilitet, som kendetegner Novo-aktien i øjeblikket, forklarer Otto Friedrichsen.

/ritzau/FINANS

Anna Fredslund Søjberg +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans@ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen