Berlingske Business
17:02ISS' store ordre trækker C20 op i pænt plus

Torsdagens aktier: Bred nedtur sender C20 under 1000

Stock exchange graph background

En stigende risikoaversion satte allerede fra åbningen torsdag pres på aktierne i Europa, herunder i Danmark, hvor nedturen ramte bredt og særligt tyngede konjunkturfølsomme aktier som FLSmidth og A.P. Møller-Mærsk.

Skuffende handelstal fra Kina var med til at udløse et salgspres som følge af bekymring for de globale vækstudsigter, mens der hos den amerikanske centralbank ser ud til at være et tiltagende pres blandt bankens pengepolitiske medlemmer for at hæve renten.

C20 UNDER NIVEAUET 1000

Herhjemme sluttede C20 Cap 1,0 pct. lavere i 995,65, og det var første gang siden 7. juli, at det danske eliteindeks lukkede under niveauet 1000. Da det danske marked lukkede var de ledende indeks i Paris, London og Frankfurt faldet mellem 0,8 og 1,3 pct.

Den kinesiske eksport viste torsdag morgen et fald opgjort i dollar på 10,0 pct. på årsbasis i september, hvilket var en markant skuffelse i forhold til forventningerne blandt økonomerne, som ifølge Bloomberg News havde estimeret en tilbagegang på blot 3,3 pct.

- Det er i særdeleshed de svage kinesiske eksporttal, der trækker ned på de europæiske markeder. Samtidig er olieprisen faldet en smule. Herhjemme kan vi også se, at det er Mærsk, der er en af dem, der, som følge af de kinesiske eksporttal og til dels faldet i olieprisen, performer svagest i C20, siger afdelingsdirektør Ole Kjær Jensen fra Sydbank til Ritzau Finans.

MINEAKTIER DYKKEDE I EUROPA

Mærsks A-aktie faldt 2,6 pct. til 9040 kr., hvilket kun blev overgået - i negativ retning - af FLSmidth, der endte med et fald på 3,2 pct. til 251. Den danske ingeniørkoncern fulgte dermed en generel nedtur blandt minerelaterede europæiske selskaber, der kan blive hårdt ramt af en opbremsning i den kinesiske økonomi.

- Vi følger det mønster, vi ser i resten af verden lige nu, der er generelt lidt "risk-off" i markedet lige nu. Jeg tror, at der er en række forskellige faktorer, der gør, at man er en lille smule mere bekymret for markedet, og de kinesiske nøgletal har også en betydning, siger chefhandler Mads Zink fra Danske Bank til Ritzau Finans.

Han vurderer dog, at stemningen hurtigt kan vende igen, afhængig af kvaliteten af de regnskaber, som markedsdeltagerne kan se frem til at blive præsenteret for de kommende uger.

REGNSKABER I FOKUS

- Indtil videre har lidt over 10 pct. af de amerikanske S&P 500-selskaber faktisk rapporteret lidt bedre tal end forventet. Der vil blive kigget en del efter regnskaberne de næste par uger, og hvis tendensen med udmærkede regnskaber fra USA også kommer til at fortsætte i Europa, så tror jeg, at markedet hurtigt vil få det lidt bedre igen, siger Mads Zink.

Torsdagens fald ramte relativt bredt på det danske aktiemarked, hvor kun få aktier undslap nedturen.

- Generelt har det været lidt "risk-off" i samtlige aktier. Specielt er tendensen i Europa, at bankerne får lidt flere klø end det, vi ser herhjemme. Men bankerne er også nogle af dem, der falder herhjemme, konstaterer Mads Zink.

NORDEA HOPPER PÅ MOBILEPAY

Blandt bankerne har de to største aktører herhjemme, Nordea og Danske Bank, fundet sammen, idet Nordea nu forlader betalingssamarbejdet Swipp og tilslutter sig Danske Banks Mobilepay. Danske Bank faldt 1,2 pct. til 196,90 kr., og Nordea endte 1,5 pct. lavere i 67,15 kr.

Investorerne var tilsyneladende bekymret for, hvad betydning Nordeas aftale med Danske Bank kan få for Nets, der blandt andet står bag betalingsservice. I hvert fald blev Nets' aktie presset ned i bundrekorden 129,10 kr. efter et fald på 4,4 pct.

- Vestas bliver også presset lidt. Der er stadigvæk noget snak om subsidier og de lave priser på solceller. Jeg tror stadig, at det er noget af det, der kører mod Vestas, siger Ole Kjær Jensen.

Vestas-aktien endte 1,6 pct. lavere i 519,50 kr. og er siden mandag faldet fra 551 kr.

Chr. Hansen kørte sit eget løb i det negative marked med en stigning på 1,4 pct. til 388,20 - uden at der var åbenlyse forklaringer på aktiens optur. Ud over gruppen af anonyme købere, var finanshuse som Carnegie og ABG Sundal Collier aktive på købersiden i aktien.

NOVO SÆNKET

Derimod fortsatte investorerne med at sælge ud af Novo Nordisk. Det amerikanske finanshus Jefferies har sænket kursmålet for aktien til 285 kr. fra 315 kr., mens anbefalingen "hold" blev gentaget. Novo faldt 0,6 pct. til 265,70 kr. og er i 2016 dermed faldet 33,6 pct.

Carlsberg slap også relativt nådigt med et fald på 0,6 pct. til 607 kr., efter at det britiske finanshus Liberum Capital har sat Carlsberg-aktien på sin favoritliste over købsværdige aktier. Anbefalingen er "køb" og kursmålet 713 kr.

GN AUDIO KØBER OP

GN Store Nord endte 0,4 pct. højere i 143,40 kr. efter nyheden om, at selskabets headset-forretning, GN Audio, har købt den amerikanske headset-producent VXi for 35 mio. dollar.

UDSALG AF SAS-AKTIER

Uden for eliteindekset var der pres på SAS, efter at der er fundet nye ejere til i alt 23 mio. aktier udbudt af den svenske og den norske stat. Aktiesalget svarer til samlet 6,97 pct. af den samlede aktiekapital i selskabet, og afregningsprisen blev 15,50 svenske kr., svarende til en rabat på 5,5 pct. i forhold til den svenske notering.

SAS faldt 8,7 pct. til 11,60 kr. i København, hvilket bringer det samlede tab op på 41,7 pct. i år.

G4S-aktien har fået rygklap af Royal Bank of Canada, der har løftet anbefalingen af aktien til "outperform" fra "sector perform". Kursmålet er samtidig hævet til 21,40 kr. fra 14,73 kr. G4S steg med 2 pct. til 19,70 kr.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen