Berlingske Business

Tirsdagens obligationer: Udsigt til faldende renter fra morgenstunden

FILES-COMBO-US-CHINA-WORLD MARKETS
Det danske obligationsmarked ser ud til at åbne med faldende renter tirsdag morgen, efter at USA's præsident, Donald Trump, har truet med at lægge yderligere straftold på en lang række kinesiske varer. / AFP PHOTO / MANDEL NGAN AND NICOLAS ASFOURI Foto:

Det danske obligationsmarked ser ud til at åbne med faldende renter tirsdag morgen, efter at USA's præsident, Donald Trump, har truet med at lægge yderligere straftold på en lang række kinesiske varer.

Præsidenten siger, at han har anmodet landets handelsministerium om at finde de kinesiske produkter, der er bedst egnet til de nye toldsatser, for i alt 200 milliarder dollar. Tolden skal være på yderligere 10 pct. Det er den største toldmur, som Trump endnu har anmodet om.

Kina har meldt ud, at landet vil gengælde i samme omfang. Kinas handelsministerium anser Trumps trussel som et forsøg på »afpresning«.

»Praksis med et ekstremt pres samt afpresning fraviger den konsensus, begge lande i fællesskab er nået frem til igennem flere forhandlinger. Og det er en stor skuffelse for det internationale samfund,« udtaler Kinas handelsministerium ifølge nyhedsbureauet AFP.

De nye skridt i konflikten mellem USA og Kina kan få indvirkning på obligationsmarkedet i Danmark, vurderer Sydbank.

»Vi venter, at det danske obligationsmarked vil åbne med rentefald. Obligationsmarkederne vil i dag holde øje med den verserende handelskonflikt mellem USA og Kina,« skriver Mathias Rømer Sproegel, der er makroanalytiker i Sydbank.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation, T-bond, faldt, da de danske handlere havde slukket skærmene mandag. Ved 17-tiden mandag blev T-bonden handlet til en rente på 2,92 pct., mens den handles til en rente på 2,88 pct. på markedet i Tokyo tirsdag morgen.

Det danske obligationsmarked startede ugen roligt ud, da renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation var uændret i forhold til fredag klokken 17. Mandag endte renten på det danske statspapir på 0,41 pct.

Mandag startede konferencen i Den Europæiske Centralbank, ECB, om den globale løn- og prisudvikling. Konferencen fortsætter tirsdag, og Mario Draghi, der er chef for ECB, skal tale klokken 10. Der er fokus på konferencen, da Draghi sidste år kom med udtalelser, der gav en reaktion på de europæiske renter.

I år vil det dog være svært at se for sig, at chefen melder andet ud, end det han gjorde på rentemødet i banken i den forgangne uge.

På nøgletalsfronten kommer der tal fra det påbegyndte boligbyggeri fra USA. Økonomerne, der er adspurgt af Bloomberg News, venter en stigning til 1.311.000 enheder i maj mod 1.287.000 enheder i april.

Der kommer i samme ombæring nyt om antallet af byggetilladelser fra USA i maj. Økonomerne venter et fald til 1.350.000 enheder fra revideret 1.364.000 enheder i april.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen