Berlingske Business

Tirsdagens obligationer: Tillidstal fra USA og Europa vil sætte retningen

GERMANY-G20-SUMMIT
Foto:

Tillidstal fra både USA og Europa vil være med til at styre retningen for de danske obligationsrenter tirsdag morgen, hvor den tiårige rente sandsynligvis vil starte med en lille stigning.

Renten på den toneangivende tiårige amerikanske statsobligation steg mandag med næsten 7 basispoint til 2,96 pct. Tirsdag morgen ligger renten i godt 2,95 pct. på markedet i Tokyo, hvilket er cirka 1 basispoint mere, end da de danske obligationshandlere fik fyraften mandag.

Stigningen i den tiårige rente var en forlængelse af udviklingen i sidste uge, da USA's præsident, Donald Trump, med kraftige udfald på Twitter skabte usikkerhed i markederne, og hvor investorerne søgte ly andre steder end amerikanske statsobligationer.

Samtidig er der i øjeblikket forlydender om, at den japanske centralbank, Bank of Japan, gør klar til at skrue ned for bankens pengepolitiske lempelser på et af de kommende rentemøder.

»En mindre lempelig pengepolitik i Japan kan betyde, at der i fremtiden vil være mindre efterspørgsel efter obligationer. Det var med til at presse de amerikanske renter op i det højeste niveau i fem uger,« skriver Kim Blindbæk, der er makroanalytiker hos Sydbank, i et notat.

PMI-TAL FRA EUROPA OG USA

Den lille stigning i den amerikanske rente kan smitte af på udviklingen herhjemme, efter at renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation sluttede mandagen med en stigning på 3 basispoint til 0,36 pct.

»Vi får i dag en lang række nøgletal, der kan påvirke obligationsmarkedet. Vi vurderer, at det danske obligationsmarked vil åbne med tendens til mindre rentestigninger. Investorerne vil dog holde nøje øje med udviklingen i PMI-indeksene i eurozonen og i USA. Skuffende opgørelser kan presse renterne ned,« lyder det fra Kim Blindbæk.

Kalenderen byder i løbet af formiddagen på foreløbige PMI-tal fra først Tyskland og siden for hele eurozonen. I eurozonen ventes det samlede PMI-indeks at falde en spids til 54,8 i juli fra 54,9 måneden før, viser estimater indsamlet af Bloomberg News.

Ifølge Sydbank vil handelsstridighederne med USA i spidsen også være et tema, når investorerne vurderer tirsdagens tal.

»Det vil efter alt at dømme påvirke PMI-indeksene i den kommende tid. Vi forventer dog ikke nogen større negativ indflydelse, så længe handelsbarriererne ikke bliver udvidet yderligere,« skriver Kim Blindbæk.

Fra USA kommer der klokken 15.45 dansk tid også nyt om udviklingen i PMI-indekset. Her ventes indekset for industrien at falde til 55,1 i juli fra 55,4 i juni, mens indekset for servicesektoren ventes at lande uændret i 56,5.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen