Berlingske Business

Tirsdagens obligationer: Renten steg og nærmede sig niveauer fra april

I takt med at aktierne steg ud på eftermiddagen, gik renterne ligeledes op i tirsdagens handel med danske statsobligationer.

Facit for dagen blev en rente på 0,57 pct. for den toneangivende tiårige danske statsobligation. Det var dermed en stigning på 3 basispoint i forhold til mandagens lukkeniveau.

Med tirsdagens stigning krøb renten op mod de højere niveauer, der gjorde sig gældende i store dele af slutningen af april, hvor renten nåede at runde 0,65 pct. for siden at falde tilbage igen.

At statsobligationen imidlertid stadig bliver handlet med en lidt lavere rente, kan hænge sammen med de tillidsmålinger, der på det seneste er blevet offentliggjort på begge sider af Atlanten.

- Der er nok flere forskellige årsager. Jeg vil mene, at den helt primære er den afbøjning, vi har set i de fleste tillidsindikatorer, som i både Europa og USA peger på, at vi lige skal et gear ned i væksten. Jeg vil helt sikkert mene, at det er det, der har smittet af på renterne, siger Søren V. Kristensen, der er makroøkonom i Sydbank.

Fra makrosiden var det sparsomt med nyheder for investorerne tirsdag. De eneste nøgletal af nævneværdig karakter kom fra Tyskland, hvor data for marts viste, at industriproduktionen steg mere end ventet, eksporten steg marginalt mindre end ventet, og importen faldt mod forventning.

Foruden de tyske nøgletal var der fra Kina data for eksporten og importen i april. Begge overraskede positivt i forhold til samme måned sidste år målt i yuan, mens eksporten skuffede målt i dollar. Til gengæld overraskede importen positivt målt i dollar.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen