Berlingske Business

Tirsdagens obligationer: Renten steg et nøk

Investorerne brugte tirsdagen på at holde øje med meldingerne fra topmødet i Singapore, hvor den amerikanske præsident, Donald Trump, og den nordkoreanske leder, Kim Jong-un, mødtes.

Renten på den toneangivende tiårige danske statsobligation steg i løbet af tirsdagen 3 basispoint fra mandagens lukkeniveau til 0,52 pct. Efter der blev offentliggjort forbrugerpriser i USA ud på eftermiddagen, faldt renten igen tilbage til underkanten af 0,50 pct.

Forbrugerpriserne steg i maj med 2,8 pct., hvilket også var ventet af økonomerne ifølge Bloomberg News.

Kigger man på kerneforbrugerpriserne, der fraregner fødevare- og energipriserne, steg de 2,2 pct. i maj i forhold til sidste år. På månedsbasis steg kerneforbrugerpriserne med 0,2 pct. Begge tal var præcist, som økonomerne havde ventet.

Fra topmødet i Singapore kom en fælles erklæring, og det fremgik eksempelvis, at Nordkorea har forpligtet sig til at gøre Den Koreanske Halvø "fuldstændig atomvåbenfri".

Investorerne har i disse dage fokus rettet mod de forestående møder i den amerikanske centralbank, Federal Reserve, og Den Europæiske Centralbank.

Mødet i Federal Reserve indledtes tirsdag og afsluttes onsdag, og her er der bred enighed i markedet om, at mødet vil byde på en renteforhøjelse. Ifølge futures er sandsynligheden for en renteforhøjelse på 100 pct. forud for offentliggørelsen på pressemødet, viser data fra Bloomberg News.

Mødet i den europæiske pendant både starter og slutter torsdag, og her vurderes sandsynligheden for en renteforhøjelse kun at være 5,2 pct. I stedet vil investorerne have blikket rettet mod meldinger eller ændret retorik om centralbankens store opkøbsprogram af obligationer.

Tirsdag formiddag fik investorerne desuden fået nyt om udviklingen i ZEW-tillidsindeksene for Tyskland. De viste, at de finansielle aktører er mindre optimistiske i forhold til den økonomiske udvikling i Tyskland de kommende seks måneder, end økonomer havde forudset.

 

 

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen