Berlingske Business
17:42

Tirsdagens aktier: Pandora sank helt til bunds i blodrødt C20

Pandora: Ny nedjustering truer
Foto:

Investorerne skulle tirsdag bruge lidt tid til at finde ud af, hvad der skulle ske med dagens to regnskabsaktuelle aktier, Pandora og DSV.

Men da de endelig fandt ud af det, var retningen klar: De skulle ned. Og ned kom de.

Værst gik det for Pandora, der ellers var den mest vindende aktie i C20 Cap i oktober. Den første novemberdag endte til gengæld med et tab på 5,8 pct. til 830,50 kr.

DSV-aktien var med et fald på 3,2 pct. til 318,00 kr. den tredjemest faldende aktie tirsdag. Alt imens blev eliteindekset gravet dybere og dybere ned og landede på et fald på 2,2 pct. i 986,37.

Både Pandora og DSV var fra morgenstunden klar med kvartalsregnskaber, som egentlig ved første øjekast virkede nogenlunde positive.

Pandoras omsætning steg i kvartalet med 18 pct. til 4612 mio. kr., hvilket godt nok var en spids under det ventede, men omvendt præsterede Pandora så godt på driften, at der kom flere penge i kassen end ventet.

Driftsresultatet (EBITDA) landede nemlig på 1842 mio. kr. mod ventet 1804 mio. kr., og efter skat kunne Pandoras bogholdere sætte to streger under et overskud på 1405 mio. kr. - her var der forudset 1301 mio. kr. blandt analytikerne ifølge Ritzau Estimates.

MODNE MARKEDER SKUFFER

- Der er en lille forbier på toplinjen, til gengæld er der en rigtig flot margin. Alt i alt ser det godkendt ud, men hvis man kigger på den underliggende del, så er der skuffelser på nogle modne markeder. Det er nok her, at vi skal finde forklaringen på faldet, siger Martin Munk, der er aktierådgiver ved Jyske Bank, om Pandoras fald.

Regnskabet afslører eksempelvis, at Pandoras salg ikke vokser lige så stærkt som tidligere i lande som USA, Storbritannien og Australien.

DSV havde i tredje kvartal for første gang et driftsoverskud på over 1 mia. kr. i et kvartal. Samtidig løftede transport- og logistikkoncernen sine forventninger, der nu peger på et driftsoverskud før særlige poster på 3400-3500 mio. kr. i 2016. Tidligere lød forventningerne på 3300-3500 mio. kr., mens transportkoncernen sidste år hentede et plus på 3050 mio. kr.

- DSV's regnskab ser egentlig godkendt ud, men der er bygget nogle høje forventninger op til DSV. Markedet har fået for vane, at DSV leverer varen, så det kan ramme aktien, vurderer Martin Munk.

NOVO RØG IGEN NED

Blandt de øvrige aktier var der fortsat fokus på Novo Nordisk efter fredagens kolossale aktienedtur, der blev udløst af et skuffende kvartalsregnskab med nedslående meldinger for både de korte og lange udsigter. Mandag var der en lille oprejsning på 2 pct. efter fredagens hug på 15 pct.

Bankernes analytikere har efterfølgende haft travlt med at justere deres syn på medicinalgiganten - primært i negativ retning. Senest har Citigroup sænket sin anbefaling til "neutral" fra "køb" og sit kursmål til 260 kr., viser data fra Bloomberg News.

Novo-aktien landede tirsdag med et fald på 0,5 pct. til 241,20 kr.

Novozymes fik til gengæld løftet sin anbefaling hos tyske Berenberg til "hold" fra "sælg", mens kursmålet på 250 kr. blev gentaget. Enzymaktien er også faldet stort efter en nedjustering sidste uge. Og aktien fortsatte tirsdag ned med 1,4 pct. til 248,20 kr.

KONFLIKT I DAB

Uden for C20 var der en stigning til Danske Andelskassers Bank, DAB, der kommer med regnskab onsdag.

Tidligere på dagen forlød det, at et kampvalg var på vej om pladserne i bankens bestyrelse, da de nuværende medlemmer ikke umiddelbart vil vige pladsen for fire kandidater, som en utilfreds aktionærgruppe - bestående af Lind Invest og Farringdon Netherlands - i oktober meddelte, at den ville opstille.

Lind Invest sagde senere på dagen, at den ønsker dialog om en fusion med et andet pengeinstitut.

- Lind Invest kan bekræfte at have modtaget en uopfordret henvendelse fra et konkret pengeinstitut, der foreslog fusion med en betydelig præmie til nuværende markedskurs, skriver Lind Invest i en meddelelse.

Aktien steg 5,1 pct. til 3,50 kr.

Egetæpper kunne fortælle, at selskabet forhandler med Carpet Concept om en overtagelse af majoriteten af den tyske tæppevirksomhed.

Forhandlingerne er blevet indledt i forbindelse med et påtænkt generationsskifte i Carpet Concept, skrev den danske tæppeproducent i en meddelelse.

Tæppe-aktien steg med 3,6 pct. til 219,00 kr.

REGNSKABSTUNG ONSDAG

Mens der blot var to regnskaber på plakaten tirsdag, kunne investorerne begynde at se frem til den meget regnskabstunge onsdag. Her kommer der tal fra hele seks C20-selskaber.

Tirsdag var derfor sidste dag at positionere sig i såvel A.P. Møller-Mærsk som TDC, ISS og Lundbeck, der alle ventes på banen i morgentimerne, mens Coloplast og Genmab aflægger tal senere på dagen.

Blandt dem markerede Genmab sig med det næststørste fald i C20 Cap, da aktien endte 4,8 pct. lavere i 1064 kr. Heller ikke TDC havde en god dag på børsen, da aktien faldt med 2,7 pct. til 36,37 kr. A.P. Møller-Mærsks B-aktie drattede med 2,7 pct. til 10.120 kr.

Også Sydbank, Spar Nord, Columbus og Grønlandsbanken står i regnskabskalenderen onsdag.

 

 

 

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen