Berlingske Business
08:19Genmab og Vestas fortsætter i fokus

Tirsdagens aktier: Novo tyngede efter skidt nyt fra USA

Novo Nordisks nye insulin får god start I USA
ARKIVFOTO 2015 Novo Nordisk hovedsæde- - Se RB 29/4 2016 07.53. Tresiba, der skal være grundstammen i Novo Nordisks fremtidige forretning, har fået en god start i USA. (Foto: Linda Kastrup/Scanpix 2016) Foto:

Sværvægterne A.P. Møller-Mærsk, Novo Nordisk og Danske Bank var tirsdag en klods om benet for det danske aktiemarked, der ligesom resten af Europa blev sendt ganske meget sydover.

C20 Cap-indekset faldt med 1,5 pct. til 1023,08 og fulgte i hælene på en bred nedtur i resten af Europa, hvor bankerne klarede sig skidt. Det var også tilfældet mandag, hvor det europæiske banktilsyns stresstest af sektoren blev beskyldt for at være for blød.

»Der kom regnskab fra en af de store tyske banker Commerzbank tirsdag morgen, og det viste, at det som konsekvens af det lave renteniveau er en udfordring at generere en indtjening på niveau med, hvad vi har set tidligere. Så det er stadig de overordnede rammer for banksektoren, der er med til at tynge, selv om stresstesten generelt set så positiv ud,« siger aktiestrateg i Formuepleje Otto Friedrichsen til Ritzau Finans.

Herhjemme lukkede Danske Bank med et fald på 2 pct. i 177,10 kr., og Nordea tabte 1,3 pct. til 57,95 kr. Den sidste C20-bank - Jyske Bank - mistede 1,7 pct. til 269,10 kr.

Novo under pres

Også Novo Nordisk var i modvind efter skidt nyt fra det amerikanske marked for diabetesmedicin. Express Scripts, der rådgiver amerikanske sygekasser, har besluttet, at Novos storsælgende diabetesmiddel Victoza heller ikke i år kommer med på listen over tilskudsberettigede lægemidler.

Novo-aktien lukkede 2,7 pct. lavere i 370,50 kr. og faldt dermed mest i C20 Cap-regi.

Lav oliepris rammer Mærsk

Blandt taberne var også A.P. Møller-Mærsk. Prisen på en tønde nordsøolie rettede sig ellers lidt tirsdag, hvor der dog fortsat var fokus på effekterne af det lave prisniveau.

Dagbladet Børsen skrev, at nye fald i prisen på råolie øger presset på Maersk Oil for at tage en langsigtet beslutning om forretningens fremtid.

I Maersk Drilling mærkes den lave oliepris også, og selskabet, der ejer og driver borerigge, meddelte tirsdag, at det har afskediget over 100 medarbejdere. Det er sket, efter at to kunder i sidste uge købte sig ud af en kontrakt på boreskibet Maersk Valiant, før det oprindeligt var planlagt.

Mærsk A-aktien lukkede tirsdag 2 pct. lavere i 8435 kr. B-aktien faldt 1,1 pct. til 8800 kr.

Regnskabsnyt til Novozymes

Fra regnskabsfronten kom der nyt fra den hollandske ingredienskoncern DSM, der samarbejder med Novozymes inden for foderenzymer, men er konkurrent på markedet for enzymer til andengenerations bioethanol.

Det hollandske selskab steg over 4 pct. på sit regnskab, mens Novozymes faldt med 1 pct. til 324,20 kr.

Nedturen kom, selv om Handelsbanken Capital Markets har løftet kursmålet for Novozymes til 360 kr. fra 330 kr. og fastholder anbefalingen "akkumuler".

Heller ikke Vestas kunne holde sig fri af nedturen på aktiemarkedet. Vindmølleaktien faldt med 1,8 pct. til 454,20 kr. trods offentliggørelsen af en ordre på 120 megawatt i Marokko.

I toppen af C20 Cap steg William Demant og GN Store Nord med henholdsvis 0,7 pct. og 0,6 pct. til 136,80 kr. og 125,80 kr., uden at der var nyt fremme.

Santa Fe sælger fra

Flyttevirksomheden Santa Fe var også på den grønne gren og lukkede 4,9 pct. højere i 64 kr. efter at have sat underskrifter på en aftale om frasalg af koncernens aktiviteter inden for arkivforvaltning på i alt 10 markeder.

Salget er led i strategien om at fokusere på kerneforretningen inden for flytteservice, og giver en regnskabsmæssig avance på cirka 16 mio. euro, eller omkring 119 mio. kr., som bogføres i år.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Efter et meget langt opsving på aktiemarkederne kan man næppe forvente, at den høje indtjening i de børsnoterede selskaber bliver ved med at fortsætte. Priserne på aktier er nu så høje, at de er på ni...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen