Berlingske Business
10:08Handelsbanken hæver Novo-kursmål forud for stor eksamen

Tirsdagens aktier: Medicinalaktier toppede C20 med små udsving

DET INTERNATIONALE MEDICINALFIRMA GENMAB.
Foto:

Genmab og Lundbeck klarede sig bedste igennem en relativt stille sommerdag i C20, der bød på gradvist bedre stemning i løbet af tirsdagen.

Således blev røde tal for det toneangivende C20 Cap-indeks i formiddagstimerne vendt til en stigning på 0,1 pct. til 1012,8, da handelsdagen var omme.

Faldende råvarepriser og nye bekymringer om Sydeuropas banker fik tidligt på dagen investorerne til at handle aktierne lavere, og selv om nyhedsstrømmen blev forværret med et overraskende dårligt tysk stemningsindeks og en vækstnedjustering fra IMF, bedrede det danske aktiemarked sig.

Genmab toppede C20 på en dag, hvor medicinalselskabets aktionærer havde en del at spidse ørerne efter. Først afleverede partneren Novartis, der ejer kræftmidlet Arzerra, et regnskab med lidt højere indtjening end ventet. Selskabet offentliggjorde dog ikke noget specifikt om Arzerra-salget, som er en kilde til royalties til Genmab.

I USA præsenterede en anden af selskabets partnere, Johnson & Johnson, sit kvartalsregnskab. Heller ikke der var der dog væsentligt nyt for Genmab, på trods at J&J står for at sælge midlet Darzalex. Der ventes til gengæld nye recepttal for midlet onsdag.

Dagen sluttede dog alligevel med et kursløft på 1,58 pct. til 1.160 kr. for Genmab-aktien, der konsoliderede sin status som bedste danske eliteaktie i 2016.

Lundbeck fulgte Genmab i toppen, selv om der ikke var særlige nyheder ude om aktien, der steg 1,4 pct. til 268,40 kr.

DSV fik også nydt fra Schweiz, hvor konkurrenten Kuehne + Nagel meldte om udfordrende markeder, men dog præsterede et resultatløft på 11 pct. Den globale handel viser ifølge K+N's topchef, Detlef Trefzger, et manglende vækstmomentum, mens strategien om at fokusere på organisk vækst og at vinde markedsandele ved at tilbyde branchespecifikke løsninger igen førte til en fremgang i volumen og resultater.

- Det er for mig en bekræftelse af, at de store koncerner i den her industri, som Kuehne + Nagel og DSV, har nogle muskler, som alligevel gør dem i stand til at vokse hurtigere end markedet, siger analysechef i Sydbank Jacob Pedersen.

Han forventer - som det også har været tilfældet i gennem de seneste kvartaler - at man vil kunne spore nogle af de samme tendenser i DSV's regnskab, som bliver offentliggjort 5. august. DSV-aktien steg 0,6 pct. til 280,90 kr.

TDC sluttede nærmere midten af C20, efter at konkurrenterne Telenor og 3 kom med regnskabstal. For Telenor bød andet kvartal på et tab af 18.000 danske mobilkunder. Alligevel var Telenor i stand til at løfte indtjeningen en anelse, da der blandt andet blev brugt færre penge på markedsføring.

Stik modsat gik det i 3, der vandt 22.000 danske mobilkunder, men måtte konstatere, at driftsindtjeningen faldt på det danske marked. TDC-aktien reagerede med en næsten flad udvikling - den steg 0,1 pct. til 35,14 kr.

Fra udlandet var der nyt fra høreapparatsektoren, da italienske Amplifon købte to detailkæder i Tyskland. Amplifon, der køber høreapparater af især GN Store Nord, men også William Demant, ejer nu 365 butikker i landet.

Nyheden gav dog ikke investorerne appetit på de to danske aktier. GN faldt 0,7 pct. til 120,50 kr., mens William Demant sluttede 0,5 pct. lavere i 132,60 kr.

Nordea leverer halvårsregnskab onsdag morgen, og forskellige meldinger, blandt andet om en mulig stor bøde fra sagen om skatteskjul i Panama, sendte i løbet af dagen bankaktien til bunds i C20. Senere besindede investorerne sig dog, og bankens lukkekurs blev 57,60 kr. efter et moderat fald på 0,4 pct.

Uden for eliteindekset tog Intermail revanche oven på mandagens store fald. Kuvertselskabet varslede en strategigennemgang, der måske vil give en nedjustering af prognosen for 2016. Det fik aktien til at dykke 8,3 pct. mandag, men den genvandt mere end det tabte tirsdag med et løft på 10,9 pct. til 24,40 kr. - dog under tynd handel.

 

 

 

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kommenteres og debateres via Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen