Berlingske Business
BREAKINGDansk biotekfirma skal på børsen -  vil sælge aktier for 600 millioner

Tirsdagens aktier: Dyrere olie og råvarer til glæde for Mærsk

FILE GERMANY ECONOMY MAERSK
Foto:

Mærsk og FLSmidth lukrerede tirsdag på stigende priser olie og andre råvarer, mens Carlsberg desforuden nød godt af positive tal for den russiske ølproduktion.

Således begunstiget placerede de tre selskaber sig i toppen af et generelt positivt stemt dansk C20 Cap-indeks, der tirsdag sluttede i 1013,01 efter en stigning på 1,7 pct. i forhold til mandagens lukkeniveau. De er 14 dage siden indekset sidst lå over 1000-niveauet.


- Et par fornuftige regnskaber fra Europa - fra Roche og Danone - til morgen sammen med stigende oliepris var med til at løfte os op igen. Det store fald i olieprisen, vi så i weekenden og mandag morgen er stort set udlignet igen, og det er med til at trække energi- og råvarepriserne med op, forklarer afdelingsdirektør i Sydbank Ole Kjær Jensen om baggrunden for dagens stigninger.

- Og så som en sidste ting, så fik vi i sidste uge nogle om ikke gode tal så i hvert fald bedre tal fra Kina og dermed lidt mere tro på, at man har set bunden i Kina i denne omgang uddyber Ole Kjær Jensen og tilføjer et positivt tysk ZEW-tal til rækken af positive momenter.

MÆRSK VIL HÆVE RATER

Mærsks B-aktien steg 4,2 pct. til 9230 kr. i toppen af eliteindekset.


- Nu har vi lige set, at Mærsk snakker om rateforhøjelser, og det var vel ikke så overraskende, for det er der også andre, der har gjort. Men de får også lidt på olien og lå stærkt forinden, konstaterer Ole Kjær Jensen.

Maersk Line varsler rateforhøjelser på 550 dollar per tyvefodscontainer (teu) på ruterne mellem Asien og Europa, skriver Maersk Line i et nyhedsbrev.


Derudover har Danske Markets tirsdag hævet sit kursmål for Mærsk aktierne med 1000 kr. til 10.000 kr. per aktie.

FLSmidth var med i C20-toppen med en stigning på 3,9 pct. til 273,40 kr., og her er det ifølge Ole Kjær Jensen de stigende råvarepriser, der vejer til i investorernes holdning til aktien.


Stigende råvarepriser var også baggrunden for en stigning på 4,4 pct. til 116,90 kr. for rederiet Norden, der lægger tonnage til de store bulktransporter af jern og kul, påpeger Ole Kjær Jensen.


MERE RUSSISK ØL


Carlsberg steg 3,0 pct. til 646 kr. Og også her kan forklaringen søges i stigende oliepriser, der gavner økonomien på det russiske marked, der er vigtigt for det danske bryggeri.

- Og der er kommet tal for den russiske ølproduktion påpeger Ole Kjær Jensen med henvisning til produktionstal, der viste en stigning på 34,2 pct. i marts på månedsbasis.


Blandt de danske eliteselskaber havde også Novozymes medgang. Enzymproducenten kommer med regnskab for første kvartal onsdag. Så tirsdag var sidste dag, hvor investorerne kunne positionere sig forud for fremlæggelsen af resultaterne.

Novozymes selv venter en organisk salgsvækst samt en vækst i danske kroner på 3-5 pct. i 2016. På bundlinjen efter skat ventes en resultatvækst på 8-10 pct. Novozymes-aktien steg 3,8 pct. til 303,70 kr.


Mindre godt nyt var der for Nordea, idet det amerikanske finanshus Jefferies sænkede sit kursmål for bankaktien til 66,44 kr. fra 73,34 kr., mens anbefalingen "hold" fastholdes. Nordea-aktien steg dog 2,0 pct. til 64,40 kr. i tirsdagens positive marked.


GENMAB OG WDH I REKORD


Finanshuset Kepler Cheuvreux løftede sit kursmål for William Demant Holding til 705 kr. fra 610 kr. i kølvandet af sidste uges messe hos den amerikanske audiologiforening, American Academy of Audiology (AAA), i Phoenix. Det fremgår af data fra Bloomberg. WDH-aktien gik 2 pct. frem til rekordhøje 698,50 kr.

Også Genmab-aktien lukkede i rekord på 967 kr. efter en stigning på 1,7 pct. uden selskabsspecifikt nyt om selskabet.


Softwareselskabet Cbrain leverede kvartalsopdatering, der ikke indeholdt tal, men udsagn om en god start på året og en forventning om, at fremgangen fortsætter. Optimismen blev belønnet med en stigning på 10,0 pct. til 44,20 kr.


/ritzau/FINANS

 

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen