Berlingske Business

Tillid skal skabe øget salg hos Microsoft

Microsoft lancerede i januar 2002 initiativet »trustworthy computing«. Brugerne, der tæller flere end 90 pct. af verdens

PC-ejere, skulle kunne stole på Microsofts programmer og initiativet skulle derfor opprioritere specielt fire områder

i softwareudviklingen: Sikkerhed mod hackere, orme o.l., mindre risiko for systemnedbrud, pålidelig identifikation over nettet

(så man ikke kan udgive sig for at være andre) og endelig bedre styr på, hvem der har adgang til at se ens informationer

under elektroniske korrespondancer.



På det første område viste initiativet sig dog ikke at være tilstrækkeligt.





Flere ondsindede såkaldte orme spredte sig i 2003 over internettet og kom netop ind på de enkelte IT-systemer gennem sikkerhedshuller

i Microsofts programmer.



Ormene lagde en lang række myndigheders og virksomheders IT-systemer ned over hele verden og

tilliden til softwaregiganten led et knæk.



Nu satser Microsoft hårdt på at få genvundet tilliden.



-

Fokus på sikkerheden blev øget i takt med angrebene i 2003, og i dag står sikkerheden absolut øverst på

agendaen for Microsoft. Vi arbejder benhårdt på at sikre, at de produkter, vi sender ud, vil have styrke indenfor alle

fire elementer, som trustworthy computing bygger på, forsikrer Klaus Holse Andersen, adm. direktør i Microsoft Danmark.

Open

source udfordrer

Tillid er også afgørende for, at Microsoft ikke taber store markedsandele til open source. Open source

er software, hvor den grundlæggende kildekode er frit tilgængelig for alle - der er altså ingen ophavsrettigheder.

Disse programmer distribueres billigt eller ofte helt gratis på nettet mod det krav, at videreudvikler man på dem, så

skal de forbedrede versioner igen lægges ud på nettet til fri afbenyttelse. På den måde sikres en kontinuerlig

og innovativ udvikling.



Hos Microsoft tager man konkurrencen fra open source meget seriøst, men mener, at man kan slå

de gratis programmer på sikkerheden:



- Sikkerhed bliver et af de allervigtigste temaer i den kommende tid, for at vi kan

sikre, at der bliver sammenhæng i den infrastruktur, der skal drive det moderne samfund. Og vi tror, det bliver svært

at skabe den nødvendige sikkerhed, hvis ikke hele produktsættet er integreret, og der kan innoveres i alle dele af produktet

på én gang. Umiddelbart ser det jo svært ud i open source-modellen, hvor der ikke rigtigt er noget samlet overblik,

vurderer Klaus Holse Andersen.



Det mest kendte open source-program i dag er Linux, der er et operativsystem i direkte konkurrence

med Windows.



- Vi er ved at være der, hvor open source rent teknisk er en seriøs løsning. Og det er ikke

kun Windows, der er i spil, hele netværksinfrastrukturen er ved at komme på plads. Men der er stadig mange IT-ansvarlige,

der er yderst påpasselige, og endnu ikke har lyst til at tage det ansvar at installere open source. Så jeg tror i hvert

fald ikke, at det er nogen trussel for Microsoft i 2004, siger aktieanalytiker i Jyske Bank, Robert Jacobsen, der følger udviklingen

meget tæt.



Microsoft selv sætter sin lid til, at kunderne ikke kun ser på de initielle anskaffelsesomkostninger:



-

Kunderne ser også på driftsomkostningerne, uddannelsesomkostningerne osv. og danner sig et samlet overblik over, hvad

der er bedst på længere sigt. Her tror vi, det bliver afgørende at have det mest driftssikre og integrerede produkt,

siger den adm. direktør i Microsoft Danmark.

Lang udviklingstid

Microsoft har løftet lidt af sløret

for den næste version af Windows - afløseren for version XP. Opkaldt efter en bar på et skisportssted i nærheden

af Seattle-hovedkvarteret, går den under kodenavnet »Longhorn«.



De foreløbige testversioner af Longhorn

er blevet meget positivt modtaget, ikke mindst af de softwareprogrammører, der skal i gang med at udvikle næste generation

af applikationer til styresystemet.



Det nye i programmet bliver bl.a. en omfattende integration af webservices, da det forventes

at brugerne i stigende grad er on-line hele tiden.



Robert Jacobsen forventer sig meget af Longhorn og har indtil videre kun én

betænkning. Longhorn lanceres tidligst i andet halvår 2005 og til den tid vil XP have været på markedet i

omkring fem år - det er noget af det længste, der endnu har været mellem to Windows-versioner.



- En stor indtægtskilde

for Microsoft er jo de »bundlede« PCere (hvor PCen købes med et udvalg af forinstallerede programmer, red.), men

den gennemsnitlige levetid på en PC er ca. tre til tre et halvt år, og hvorfor skulle folk være villige til at betale

for programmet igen, når de allerede har købt det sammen med deres gamle PC? Jeg er derfor lidt bekymret for, om Microsoft

måske støder ind i en »vækstmur« på et tidspunkt, siger han.



Belært af lektien fra de

tidligere Windows-versioner, der havde en del fejl fra starten af, ser Klaus Holse Andersen imidlertid den lange udviklingstid som

en nødvendighed. Det handler igen om tilliden til selskabets produkter:



- Vi vil hellere lave en eller to servicepakker

(opdateringer via nettet, red.) ekstra til XP og få den til at være 110 pct. driftsstabil med den funktionalitet, den

har i dag, og så vente med at give folk adgang til alt det nye. Vi ved jo, at den dag, vi frigiver Longhorn, er der millioner

og atter millioner af brugere, som vil gå i gang med den med det samme. Og så skal vi være helt sikre på,

at den fungerer, siger han.



Næste større begivenhed for Microsoft er selskabets halvårsregnskab, der offentliggøres

på torsdag.







Berlingske Tidende

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen