Berlingske Business

Tidligere Neurosearch-chef tiltalt for groft kursfusk

Neurosearch_kursm_business
En fondsbørsmeddelelse sat gang i Neurosearch-aktien, men meddelelsen blev senere trukket tilbage. Foto:

Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet har tiltalt tidligere topchef Flemming Pedersen for grov kursmanipulation.

Tidligere topchef i medicinalselskabet Neurosearch, Flemming Pedersen erkender efter to ugers spekulation, at han i lighed med selskabet er tiltalt for særlig grov kursmanipulation af Statsadvokaten for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, også kaldet Bagmandspolitiet. Det skriver Børsen.

»Jeg kan afsløre, at jeg er blevet tiltalt i sagen. Det berører mig dybt, for jeg mener at have handlet i god tro,« siger han til avisen.

Flemming Pedersen var topchef i Neurosearch i foråret 2010, da den påståede manipulation fandt sted, men forlod jobbet få måneder senere for at blive finansdirektør i allergivirksomheden ALK, hvor han er ansat i dag.

17. juli meddelte Neurosearch, at selskabet er tiltalt i sagen, der handler om en fejlagtig fondsbørsmeddelelse med resultater for lægemidlet Huntexil.

Bagmandspolitiet sigtede Neurosearch i maj 2012. Selskabet har kaldt den urigtige meddelelse for en »hændelig fejl«.

Flemming Pedersen er enig i den forklaring.

»Som også selskabets nuværende ledelse har udtalt, var der tale om en fejl, som selskabet selv korrigerede. Vi var alle kede af, at der er sket en fejl, og jeg har tidligere beklaget dette på både egne og på selskabets vegne,« siger han til avisen.

Strafferammen i sager om kursmanipulation er fire års fængsel.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen