Berlingske Business

Tidligere Neurosearch-chef drivkraften bag manipulation

Flemming Pedersen, CEO for Neurosearch
Flemming Pedersen, CEO for Neurosearch. Foto:

Den tidligere administrerende direktør for Neurosearch Flemming Pedersen beskrives af vicestatsadvokaten Henrik Helmer Steen som drivkraften i den sag om kursmanipulation, der har ramt selskabet.

Det skriver branchemediet Medwatch.

Selskabet er anklaget for kursmanipulation, efter det i 2010 udsendte en fejlagtig positiv meddelelse om et studie. Meddelelsen sendte kursen markant op, og inden en opfølgende meddelelse blev sendt ud, havde ledelsen i Neurosearch solgt aktier for millioner. Efterfølgende er den tidligere administrerende direktør som den eneste enkeltperson blevet sigtet i sagen.

- Det er jo en lidt mere kompliceret vurdering end som så (Hvorfor Flemming Pedersen er eneste sigtede red.). Men det hænger sammen med, at det er vores opfattelse, at det er Flemming Pedersen, der er lokomotivet i hele den her proces. Det er ham, der vil have, at den, efter vores opfattelse, fejlagtige og vildledende meddelelse kommer ud og kommer til at se ud på den måde, som den gør, siger Henrik Helmer Steen til MedWatch og fortsætter:

- Ifølge vores påstand fordrejer man tingene, så det kommer til at se positivt ud, selvom det var negativt. De andre er i en eller anden udstrækning passive eller prøver at tale ham fra det. I forlængelse af det har det været vores vurdering, at der ikke har været tilstrækkeligt grundlag for at tiltale de andre, fordi de ikke har spillet nogen særlig aktiv rolle. De har ikke været lokomotivet, det har Flemming Pedersen. De har måske været lidt under pres, for det er altid svært at stille sig op sige, nej det skal vi ikke.

Flemming Pedersen har tidligere udtalt, at han handlede i god tro i 2010.

/ritzau/FINANS

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen