Berlingske Business
10:16Eurozonen: PMI-indeks faldt i oktober

Thrane & Thrane - et lyspunkt i KVX-indekset

Thrane & Thrane skiller sig ud fra mængden i KVX-indekset ved på god gammeldags vis at sælge produkter mod betaling

i rigtige penge. Tilmed med overskud på bundlinjen.



Det danske KVX-indeks blev startet for et par år siden som et

alternativ til det store KFX-indeks. Meningen med det nye indeks var, at det skulle være et vækstindeks, som skulle være

Københavns Fondsbørs' version af Nasdaq.



Desværre kan man i dag konstatere, at denne sammenligning kom til

at holde ganske godt. Nasdaq faldt med 75 pct., og det samme gjorde KVX-indekset.



KVX-indekset har samtidig vist sig at være

en slags dødens forgård for de virksomheder, som var så uheldige at blive placeret her. Indekset har budt på

konkurser, fiaskoer og kursfald i en grad, som resten af børsens brancheindeks slet ikke har kunnet følge med i.



Hvis

man havde investeret i KVX-indekset, da det blev stiftet, ville man i dag have tabt så mange af sine penge, at resten stort

set kun ville række til at købe en lottokupon for.



Der er dog en enkelt undtagelse fra denne række af tvivlsomme

og fiaskoprægede selskaber. Nemlig Thrane & Thrane. Hos flere af KVX-selskaberne håber man på en indtægt

engang i fremtiden, mens man brænder penge af i et tempo, så den kommunale forbrænding er røde i ansigterne

af misundelse.



Thrane & Thrane skiller sig ud fra mængden i dette indeks ved på god gammeldags vis at sælge

deres produkter mod betaling i rigtige penge. Tilmed med overskud på bundlinjen. Ikke noget almindeligt syn hos selskaberne

i KVX-indekset.

Historien

I modsætning til flere af de selskaber, som tidligere har været Ugens Aktie, så

har Thrane & Thrane ikke en historie, som rækker tilbage i 1800-tallet. Faktisk blev selskabet startet så sent som

i 1981 af de to brødre, Lars og Per Thrane.



Siden da har selskabet været gennem en rivende udvikling, og i april

2002 var selskabet vokset til en årsomsætning på over en halv milliard kroner. Man har i dag 322 ansatte, hvoraf

180 arbejder med produktudvikling.



Selskabet blev introduceret på Københavns Fondsbørs i marts 2001 til kurs 120.

I løbet af det følgende år faldt kursen sammen med resten af markedet, og omkring årsskiftet 2001/02 var

kursen helt nede omkring 70.



Men på dette tidspunkt gik markedet og Thrane & Thrane i hver sin retning. Mens aktiemarkedet

generelt har haft et ret elendigt år i 2002, så er kursen på Thrane & Thranes aktier pænt på vej

tilbage mod det niveau, som de blev introduceret på.

Forretningsstrategi

Ifølge vedtægternes paragraf

2 er Thrane & Thranes formål at drive ingeniørvirksomhed samt handel og industri. Det er så bred en formålsparagraf,

at den kan indeholde alt fra produktion af plasticsutter til eksport af feta-ost. Eller sagt med andre ord, så er det en gummiparagraf

uden noget reelt indhold.



Så er den vision, som selskabet præsenterer i deres seneste årsregnskab, noget mere

konkret:



- Thrane & Thranes vision er at skabe værdi for aktionærerne ved at være en førende udbyder

af teknologisk innovative satellitprodukter til udvalgte kundegrupper indenfor mobil og stationær kommunikation.



I praksis

er selskabets forretningsgrundlag design og udvikling af professionelt satellitkommunikationsudstyr. Rent teknisk baserer Thrane & Thranes

produkter sig på et satellitsystem ved navn Inmarsat. Det består af fire satellitter, som tilsammen dækker 98 pct.

af jordens overflade. Den næste generation af satellitter forventes i drift om to år, og de vil være i stand til

at understøtte datakommunikation med hastigheder på op til syv gange ISDN-hastighed.



I slutningen af 2001 var over

240.000 Inmarsat terminaler i brug verden over, og af disse har Thrane & Thrane leveret omkring 35 pct.



Aktierne i selskabet

fordeler sig på ca. 1.500 aktionærer. Dog ejes ca 34 pct. af aktiekapitalen af bestyrelse, direktion og medarbejdere.





De to stiftere, Lars og Per Thrane, er de eneste aktionærer, som ejer mere end fem procent af aktiekapitalen. Deres aktieposter

udgør tilsammen 51,7 pct. af aktierne.



Det er værd at bemærke, at Thrane & Thrane som et af de få

selskaber tager de stigende krav om åbenhed i forhold til aktionærerne alvorligt. Det senest aflagte årsregnskab

indeholder således en udførlig oversigt over bestyrelsen og direktionens ejerskab af aktier i selskabet. Man kan så diskutere

hvilken nytte aktionærerne reelt har af denne information, men det giver i det mindste et indtryk af god vilje fra selskabets

side.

Regnskab

Omsætningen har nogenlunde været konstant de seneste år, og når man kigger på

resultatet af den primære drift, så er der heller ikke mange positive overraskelser at hente her. Faktisk var resultatet

af det senest afsluttede regnskabsår det ringeste i fem år.



Med en målsætning om en overskudsgrad på

mellem 12 og 15 pct. kan 2001/02 ikke siges at have været tilfredsstillende. Hvis man splitter årsregnskabet for 2001/02

op i kvartaler, så viser der sig dog noget interessant. Nemlig at den negative udvikling tilsyneladende kun gjorde sig gældende

i starten af året.



Ved en sammenligning af 4. kvartal 2001/02 med det tilsvarende kvartal året før, konstaterer

man en markant stigning i både omsætning og resultatet af primær drift på 32 pct.



Og denne positive udvikling

bekræftes i endnu højere grad af det første kvartalsregnskab for regnskabsåret 2002/03. Heraf fremgår

det, at omsætningen er steget med lidt over 100 pct. i forhold til samme kvartal året får, mens resultatet af den

primære drift er vendt fra et underskud på 19,7 mio. kr. i 2001/02 til et overskud på 9,1 mio. kr.











Aktiezooms

vurdering

Thrane & Thrane er inde i en meget positiv udvikling i øjeblikket, og deres fire markedssegmenter (Landmobil,

Maritim, Aeronautisk, Systemer) har alle leveret en stigende omsætning i første kvartal. Landmobil, som tegner sig for

en tredjedel af den samlede omsætning er således steget med 114 pct., mens Systemer er steget med ikke mindre end 446

pct. Dette segment udgør dermed 23 pct. af den samlede omsætning for dette kvartal i modsætning til kun 9 pct.

i samme kvartal i fjor.



Det er også bemærkelsesværdigt, at selskabet slet ikke har nogen rentebærende

gæld. Den kortfristede gæld er ganske vist vokset med 25 oct, i forhold til samme tidspunkt sidste år, men i betragtning

af den kraftige stigning i omsætningen er det naturligt, at kreditorposten vil vokse.



Denne post står da også

for mere end den samlede stigning i den kortfristede gæld.



Den forøgede omsætning har tilsyneladende ikke

haft nogen negativ indvirkning på selskabets likviditetssituation, da den likvide beholdning er steget til næsten det

dobbelte i forhold til sidste år.



For en god ordens skyld skal det dog pointeres, at træerne naturligvis ikke vokser

ind i himlen. I de indledende kvartaler af 2001/02 regnskabsåret viste det sig, at også Thrane & Thrane kan blive

ramt af negative konjunkturer. Og i årsregnskabet for 2001/02 forklarer man da også, at der er udsigt til en meget hård

konkurrence på markedet, som kan presse prisen på Thrane & Thranes udstyr. Ligeledes gør man opmærksom

på, at man i en vis grad er afhængig af de internationale konjunkturer.



Disse forbehold er der dog ikke noget specielt

usædvanligt ved i en internationalt orienteret virksomhed, og med den stærke markedsposition forventer vi, at Thrane &

Thrane vil være godt rustet til at modstå disse udefrakommende forhold.



Aktiezoom vil derfor konstatere, at Thrane

& Thrane er et af de få lyspunkter i et ellers ret sørgeligt KVX-indeks. Selskabet har en meget betydelig position

på verdensmarkedet indenfor sit konkrete segment, og et regnskab, som ikke bæres oppe af overvurderet goodwill finansieret

med en tung rentebærende gæld.



Tværtimod er der her tale om et selskab, som tjener rigtige penge til sine aktionærer

med et positivt cash-flow og ikke bruger pengene til rentebetalinger til banken. Samtidig har man en meget informativ aktionærpolitik,

som tjener selskabet til ære.



Efter Aktiezooms vurdering er Thrane & Thrane undervurderet med ca. 20 pct. ved den aktuelle

kurs på 105 ved lukketid torsdag den 24. oktober.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen