Berlingske Business

Thanksgiving trækker investorerne væk fra børsen

Det amerikanske aktiemarked har fået en forsigtig, om end positiv, start på fredagens handel.

Aktiviteten vil være hæmmet af, at mange investorer er forvandlet til forbrugere i den amerikanske detailhandel. Fredagen efter Thanksgiving, kendt som Black Friday, udgør startskuddet til amerikanernes juleindkøb.

Kort efter åbningen stiger Dow Jones Industrial Average, S&P 500 og Nasdaq Composite alle 0,2-0,4 pct.

Vanen tro er der fokus på de store detailkæder, der indleder højsæsonen med slagtilbud. Ifølge CNN Money åbnede blandt andet Wal-Mart, Best Buy, Macy's og Target allerede ballet torsdag aften, og de folk, der har været klar ved indgangen, har som sædvanlig haft chancen for at opnå de største rabatter.

Den største af dem alle, Wal-Mart, har indledt Black Friday med en ret beskeden kursmæssig fremgang på 0,3 pct.

En ting er Black Friday og julehandlen, en anden ting er, hvad den amerikanske centralbank har tænkt sig at gøre med pengepolitikken. Det sidste er fortsat af stor betydning for de amerikanske investorer.

- Investorerne venter på indikationer af, hvornår en nedtrapning (af obligationsopkøbene, red) kan komme, siger Ioan Smith, der er strateg hos KCG Europa Ltd., til Bloomberg News og tilføjer:

- Referatet (af det seneste rentemøde, red) afslørede en vidtrækkende diskussion af forskellige politiske scenarier og begivenheder. Det er stadig sådan, at der ikke er tilstrækkeligt med beviser for at leve op til kriterierne for en nedtrapning så tidligt som i næste måned (ved det kommende rentemøde, red).

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Danske pensionsselskaber kan lige nu fortælle om afkast, der ligger og svinger i størrelsesordenen 0-3 pct. Det er langt fra sidste års to-cifrede gevinster, men der er en gode forklaringer på, at afk...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen