Berlingske Business

Teknologiaktierne var i højsædet på Wall Street

US-ECONOMY-STOCKS-NYSE
Foto:

Der var bud efter teknologiaktierne i USA torsdag.

Onsdag aftens overraskende stærke regnskab fra Facebook sammenholdt med de lige så gode tal fra Apple dagen før, fik investorerne til igen at kaste sig over it-selskaberne efter skuffelserne tidligere på ugen fra Google og Microsoft. Det bredere aktiemarked blev holdt i skak af svage regnskaber fra byggesektoren.

Dow Jones Industrial Average sluttede torsdag med en stigning på 0,1 pct. til 15.567,74, mens det bredere S&P 500-indeks steg 0,3 pct. og lukkede i 1690,25. Mere gang var der i teknologiaktierne i Nasdaq-indekset, og indekset blev sendt op med 0,7 pct. til 3605,19 efter det forrygende regnskab fra Facebook.

Samme tendens gør sig gældende de amerikanske aktie-futures som fredag morgen handles med et plus i Dow Jones på 0,1 pct., mens S&P 500- og Nasdaq-futuren stiger 0,2 pct. i Asien.

Det var først og fremmest Facebook som skulle til eksamen efter koncernens overraskende gode regnskabstal blev offentliggjort sent onsdag aften. Og investorerne var begejstrede for, at det endelig er lykkedes at få hul på reklamemarkedet for smartphones og tablets. Facebook-aktien lukkede med et plus på 29,6 pct. i 34,36 dollar. Dermed er spændet til introduktionsprisen på 38 dollar blevet indsnævret markant.

Kurshoppet i Facebook smittede af på Zynga, der leverer spil til Facebook-app's i smartphonesegmentet. Aktien steg næsten 7 pct. frem mod slutklokken, men da selskabet fremlagde svage forventninger for tredje kvartal efter Wall Streets lukketid, blev aktionærernes skuffelse omsat til et kursfald på 14,6 pct. i eftermarkedet.

Også Amazon skuffede inestorerne efter børsslut. Koncernens tab var større end forudset blandt analytikerne og aktien fald 2,3 pct. i eftermarkedet.

Blandt de øvrige it-selskaber var der et godt regnskaber fra Tripadviser, det steg 16,3 pct.

Fra medicinalbranchen nedjusterede Bristol-Myers Squibb forventningerne til hele regnskabsåret på trods af et regnskab for andet kvartal, der var som ventet blandt analytikerne. Aktien faldt 1,5 pct.

Anderledes positivt var regnskabet fra bilproducenten General Motors. Tallene slog analytikernes forventninger, men en afmatning i Kina gav anledning til et kursfald på 0,2 pct.

Kaffekæden Starbucks overraskede med et godt regnskab efter slutklokken havde bimlet. Bedre indtjening og højere omsætning end ventet blev belønnet med et kursplus på 5,8 pct. i eftermarkedet.

/ritzau/FINANS

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen