Berlingske Business

TDC's fremtidsudsigter giver panderynker hos analytikerne

tdc
Foto:

Udsigterne for TDC synes en anelse dystre oven på et regnskab for andet kvartal, der endnu en gang viste pres på hovedmarkedet, Danmark.

Sådan synes vurderingen være fra en lang række af de finanshuse, der følger TDC-aktien. Oven på regnskabet har en række analytikere sænket deres forventninger til den danske telemastodont, der herhjemme er størst inden for både mobiltelefoni, fastnet, bredbånd og tv.

Selve regnskabstallene faldt ellers nogenlunde ud som ventet, men på den efterfølgende telekonference, hvor analytikere og investorer havde mulighed for at stille spørgsmål, var konklusionen, at 2016 bliver et hårdere år, end det tidligere var ventet.

Flere analytikere vurderer oven på regnskabet og telekonferencen, at TDC's udbytte kan blive sænket næste år.

- Det var på mange måder en tung omgang, hvor især kommentarerne for 2016 tyder på hård konkurrence. Og det kan komme til at gå ud over udbyttet allerede fra næste år, siger Michael Friis Jørgensen, aktieanalytiker i Alm. Brand Markets.

- TDC kan få meget svært ved at opretholde sit udbytte som følge af den nuværende situation. Og det er ultradyrt for en udbytteaktie, så derfor ser vi de her massive kursfald, siger han.

Det samme gør sig gældende hos Danske Bank, der vurderer, at TDC's udbytte for 2016 meget vel kan blive beskåret med 0,50 kr. til 2,50 kr.

- I modsætning til tidligere ser vi nu en klar risiko for, at udbyttet for 2016 bliver beskåret. Vi vurderer, at en uændret udbyttebetaling er afhængig af yderligere forbedringer i arbejdskapitalen og/eller lavere investeringer, skriver Danske Bank i en analyse.

I tabellen neden for ses, hvordan udvalgte finanshuse har revurderet kursmål og anbefalinger efter TDC's regnskab.

#

Finanshus Anbefaling nu Anbefaling før Kursmål nu Kursmål før

--------------------------------------------------------------------

Societe Generale Hold Køb 50 58

Danske Bank Hold Hold 49 55

Handelsbanken Reducer Reducer 47 47

Nordea Sælg Sælg 45 45

Carnegie Sælg Sælg 42 42

RBC Underperform - 44 -

--------------------------------------------------------------------

#

Kilder: Bloomberg og finanshusene selv.

/ritzau/FINANS

 

Aske Muff +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail:finans[AT]ritzau.dk, www.ritzaufinans.dk

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen