Berlingske Business

TDC steg efter regnskab - Parken faldt

Hovedparten af de øvrige børser i Europa lå ligeledes højere, da oliepriserne var faldet lidt tilbage,

efter at have sat adskillige rekorder tidligere på ugen. Herhjemme endte KFX-indekset 1,25 point (0,47 pct.) højere i

268,98, men var i løbet af dagen dog helt oppe at runde 271,05.



Både TDC''s toplinie og bundlinie overraskede analytikerne

positivt, da omsætningen i første halvår steg cirka 0,9 mia. kr. til 21,0 mia. kr., mens analytikere havde forudset

en omsætning på 20,7 mia. kr., og nettooverskuddet blev 1168 mio. kr., eller 52 mio. kr. mere end ventet. Samtidig viste

regnskabet en stærkt forbedret lønsomhed i mobilforretningen. TDC, der i øvrigt skruede en tand op for forventningerne

til 2004, lukkede 5,25 kr. højere i kurs 205,00.



A.P. Møller - Mærsk A og B fortsatte de sidste par ugers

opadgående kurve og nåede med stigninger på henholdsvis 800 og 600 kr. til kurserne 43.700 og 44.900 det højeste

niveau siden marts. Blandt de øvrige KFX-aktier revancherede Novozymes sig 2,5 kr. til kurs 267 efter et fald på 9,5

kr. onsdag, da selskabet leverede et halvårsregnskab uden større overraskelser. Lundbeck fortsatte derimod onsdagens

nedtur og nåede med et fald på 3,25 kr. til kurs 117,75 det laveste niveau i mere end fire måneder.



De danske

fodboldmestre fra FC København tabte onsdag aften i Parken uventet 0-5 til slovenske Nova Gorica, hvilket betyder, at klubben

i denne sæson hverken bliver repræsenteret i Champions League eller UEFA-cuppen. Selskabet bag den ambitiøse klub,

Parken Sport & Entertainment, der derfor må vinke farvel til millionindtægter, blev på børsen straffet

med et fald på 15 kr. til kurs 304.



Investorerne reagerede positivt på en meddelelsen fra NeuroSearch om, at biotekselskabet

i samarbejde med den amerikanske samarbejdspartner Abbott starter fase I forsøg med det smertestillende stof ABT-894. Aktien

steg 6 kr. til kurs 236.



Det danske obligationsmarked fortsatte torsdag -ligesom de foregående fem børsdage - med

kursstigninger. Den toneangivende, tiårige statsobligation, 5-13''eren, lukkede 0,25 point højere i 105,35 med en rente

på 4,29 pct. - den laveste rente siden 19. april. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen