Berlingske Business

TDC blev sorteper i C20: Udsigt til lavere udbytte kostede dyrt

TDC outsourcer hver 800 ansatte i Danmark Topchef åbner for et
TDC (Foto: Jeppe Bøje Nielsen/Scanpix 2013) Foto:

TDC-aktien har været et dyrt bekendtskab i det forløbne år, hvis man har holdt papiret gennem året.

TDC-aktien er faldet omkring 28 pct. fra 47,23 kr. ved årets begyndelse, og det er ensbetydende med en sidsteplads i det danske C20 Cap-indeks.

Korrigeret for udbetalte udbytter er årets fald i TDC-aktien lidt mindre begrænset på 25 pct., mens A.P. Møller-Mærsk har klaret sig næstdårligst med et fald på ca. 17 pct. justeret for udbytter.

19BUSTDC-og-YouSee-facade-o.jpg

Den danske telekoncern har gennem 2015 - som det også har været tilfældet de seneste år - været udfordret af et fortsat pres på top- og bundlinjen. En stor konkurrence på det danske marked har gjort det sværere at tjene penge.

Aktien er især faldet efter sommerferien, hvor den kostede omkring 50 kr. Efter regnskabet for andet kvartal i starten af august stod det for mange investorer klart, at telekoncernen formentlig bliver nødsaget til at skære i udbyttet til aktionærerne fremover.

Den danske telekoncerns udfordring i forhold til udbyttet er ud over et pres på indtjeningen, at gælden er høj. TDC købte i 2014 det norske bredbånd- og tv-selskab Get for 12,5 mia. kr.

tdc

Samtidig har TDC en målsætning om, at det skal beholde sin nuværende kreditvurdering hos de internationale kreditvurderingsinstitutter.

Derudover måtte TDC i starten af september se konkurrenterne Telia og Telenor droppe planerne om at gå sammen på det danske marked.

EU-Kommissionens vilkår for fusionen var ifølge selskaberne for stride, og de valgte derfor at fortsætte hver for sig. En fusion var ellers vurderet som en positiv ting for TDC, da det ifølge analytikere kunne have skabt en mindre prisfokuseret konkurrencesituation.

Næste springende punkt for TDC-aktionærerne er en kapitalmarkedsdag 27. januar. Her vil telekoncernen løfte sløret for strategien i de kommende tre år, og her er en del af dagsordenen en revideret udbyttepolitik.

Navne og dage

TDC-toppen holder ind til videre kortene tæt til kroppen, men topchef Pernille Erenbjerg lagde tidligere på måneden ikke skjul på, at udbyttepolitikken kan stå for skud.

»Der behøver ikke være en ændring. Det kan godt være, at vi når frem til, at den er god nok. Men når det er sagt, så er det ikke nogen hemmelighed, at vi forventer at komme med en udbyttepolitik, som ser anderledes ud, end den har gjort hidtil«, sagde Pernille Erenbjerg til Ritzau Finans i starten af december.

TDC har en politik om at udbetale 60 pct. af de generede pengestrømme i udbytte. I år blev det til 2,50 kr. per aktie, hvilket svarer til en samlet udbetaling på omkring 2 mia. kr.

pix-Telia/Telenor

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen