Berlingske Business

Sydeuropas bankaktier i skammekrogen

SPAIN-BANKING-RATINGS-FILES
Bankia, en af Spaniens største banker, fører an i nedturen med et kursdyk på 6 pct. Foto:

Aktier i spanske, italienske og portugisiske banker er langt fra populære på de europæiske børser mandag.

Nyheden om, at andelen af dårlige lån stiger i de spanske banker, sætter skræk i markedet, og nabolandenes finansielle institutioner mærker også salgspresset.

Ifølge den spanske centralbank steg andelen af dårlige lån i landet til 11,6 pct. i juni fra 11,2 pct. i maj, og der er nu lån for i alt 176,4 mia. euro, hvor det er tvivlsomt, om bankerne kan regne med at få sine penge igen.

Det Europa-brede Stoxx 600-indeks ligger ved 13.30-tiden 0,4 pct. lavere - med klart størst pres fra undergruppen af banker, der dykker 1,5 pct.

Bankia, en af Spaniens største banker, fører an i nedturen med et kursdyk på 6 pct., og alle ni nederst rangerede aktier i indekset kommer fra banksektoren i Sydeuropa. Også Caixabank, Unicredit, Banco Sabadell og Intesa Sanpaolo er hårdt ramt med fald på omkring 4 pct.

Råvaresektoren ligger også underdrejet med fald på over 2 pct. til blandt andre Glencore Xstrata, Lonmin og Anglo American. Sektoren er blandt andet presset af et fald i kobberprisen, og ifølge nyhedsbureauet Reuters er der rygter om, at Glencore Xstrata må nedskrive for op mod 7 mia. dollar (39 mia. kr.) i de aktiver, der kom fra Xstrata i de to selskabers fusion.

Svenske Atlas Copco, der leverer udstyr til bl.a. minesektoren, har til gengæld en god dag og stiger 3,6 pct. til 183,90 skr. oven på et opkøb. Atlas Copco lægger næsten 11 mia. skr. for Edwards Group, der laver vakuumpumper, og det er noget, markedet kan lide.

Generelt ser mange markedsdeltagere med nervøsitet på onsdagens referat fra seneste pengepolitiske møde i den amerikanske centralbank. Mødet blev afholdt i slutningen af juli, hvor centralbanken fastholdt sit opkøbsprogram, men mange venter, at det vil blive nedtrappet ved næste møde i september.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen