Berlingske Business

Sverige sænker renten mere end ventet

RIKSBANK
Foto:

Sveriges Riksbank har torsdag valgt at sænke sin ledende rente med 15 basispoint til minus 0,50 fra minus 0,35 pct. Og det var mere end det, økonomerne havde set i kortene.

Sveriges centralbank, Riksbanken, har torsdag valgt at sænke sin ledende rente med 15 basispoint til minus 0,50 fra minus 0,35 pct. Der sker, fordi inflationen i Sverige fortsat ligger for lav, påpeger Riksbanken.

Rentesænkningen var større end det, økonomerne havde set i kortene. Adspurgt af Bloomberg News havde de nemlig forventet en rente på minus 0,45 pct.

USA-STOCKS/

- Konjunkturerne fortsætter med at blive bedre, men vi regner nu med, at inflationen bliver lavere i 2016 end tidligere forventninger. Perioden med lav inflation bliver derfor længere, skriver Riksbanken om rentenedsættelsen.

- Riksbankens meget ekspansive pengepolitik har bidraget til, at konjunkturerne er blevet forstærket, at arbejdsløsheden er faldet, og at den underliggende inflation er steget siden 2014. Men stigningen i inflationen har endnu ikke vist sig holdbar, hvilket illustreres af de seneste måneders udfald, skriver den svenske nationalbank.

RISIKO VED MINUSRENTE

Cheføkonom i Dansk Erhverv Steen Bocian siger, at med fortsat lav inflation og udsigt til nye pengepolitiske lempelser fra Den Europæiske Centralbank, ECB, til marts, er det ikke overraskende, at svenskerne skruer renten i bund.

fotor

- Målet med rentenedsættelsen er at sikre en højere inflation tættere på Riksbankens målsætning - men man kan med en vis ret spørge, om svensk økonomi reelt har brug for lavere renter. Væksten i bruttonationalproduktet i Sverige var på over 3,5 pct. sidste år, og meget tyder på, at den over i år kommer til at ligge på over 3 pct., skriver han i en kommentar.

- Når renten er så lav, som tilfældet er i Sverige, så risikerer det at skabe makroøkonomiske ubalancer. Den klassiske ubalance er et overophedet boligmarked - og det har de i Sverige - men mere generelt giver de lave renter et uhensigtsmæssigt incitament til risikotagning, og dermed en større risiko for at bobler bygges op, påpeger Steen Bocian.

Yellen

Riksbanken forventer, at inflationen i år lander på 0,7 pct. mod tidligere 1,3 pct. Bruttonationalproduktet forventes at stige i år med 3,5 pct. mod en tidligere forventning fra nationalbankens side på 3,6 pct.

Og de negative renter er kommet for at blive til og med 2017, hvor man venter en negativ rente på 0,4 pct. mod tidligere forventede minus 0,1 pct. Først i 2018 ventes rente at gå i et plus på 0,2 pct. mod tidligere forventet 0,5 pct., viser tal fra Riksbanken.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen