Berlingske Business

Svag dollar tog pusten fra aktierne

En meget svag dollar fik mandag de europæiske investorer til at holde lidt igen med aktiekøbene, og herhjemme sluttede godt halvdelen af KFX-medlemmerne lavere, ligesom selve indekset faldt for anden børsdag i træk. Der var dog lyspunkter i form af DSV, der satte rekord, og blandt de mindre og mellemstore selskaber var der fremdrift i blandt andre Genmab, efter at biotekkoncernen offentliggjorde lovende resultater fra forsøg med et middel mod lymfekræft.

KFX-indekset sluttede 0,57 point lavere end fredag i 285,25 efter fald i blandt andre A.P. Møller - Mærsk B, der lukkede 200 kr. lavere i kurs 46.000. Jyske Bank fastholdt mandag anbefalingen "reducer" af rederiaktierne med henvisning til, at fragtraterne er tæt på at toppe i denne shipping-cyklus. Det indikerer de seneste tal fra konkurrenten Neptune Orient Lines.

Hos DSV kunne aktionærerne for tredje børsdag i træk glæde sig over en rekord, da aktien steg yderligere 6 kr. til kurs 375. Transport og logistikkoncernens datterselskabet DFDS Transport overtog fredag et lille selskab i England med speciale inden for forsyningskædeløsninger.

Blandt bankerne tabte Danske Bank 1 kr. til kurs 170,25, selv om Børsen skrev, at analytikere regner med, at Danske Bank er på vej til at punge over 10 mia. kr. ud til aktionærerne, og derigennem vil støtte sin aktiekurs. Jyske Bank faldt 2,75 kr. til kurs 202, mens Nordea lukkede 0,25 kr. højere i kurs 55,25.

Desuden fortsatte flere af de regionale banker i vejret, efter at det for et par uger siden kom frem, at der spekuleres i, at en svensk eller islandsk bank pønser på en overtagelse af en dansk bank. Vestjysk Bank klarede sig relativt bedst med en stigning på 12 kr. (5,4 pct.) til kurs 236. Hos Aktieugebrevet ser man med stigende bekymring på den seneste tids kursgalop, og aktieugebrevet advarer om, at det kan ende med et brag, da prisen på de mindre pengeinstitutter ikke længere står i et rimeligt forhold til deres værdi.

Blandt biotekselskaberne lukkede Genmab 1 kr. højere i kurs 95,5, efter at selskabet i weekenden fremlagde positive forsøgsresultater fra fase I/II forsøgene mod lymfekræft. Det skete på en konference i San Diego i Californien.

Investorerne havde et også et godt øje til Denka Holding, der fredag fastholdt forventningerne i sit halvårsregnskab, men alligevel faldt 27 kr. Mandag blev nedturen dog godt og vel annulleret, idet møbelkoncernen genvandt 37 kr. til kurs 335.

GPV''s nye strategiplan gjorde kun lidt indtryk på investorerne, der dog sendte aktien 1 kr. op i kurs 106 umiddelbart efter offentliggørelsen. Målsætningen for 2007 lyder på en omsætning på 1 mia. kr., et driftsresultat på 70 til 80 mio. kr. samt et cash-flow på mindst 50 mio. kr. Desuden skal gælden nedbringes, så man når en soliditet på mindst 30 pct. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen