Berlingske Business

Surt amerikansk aktiemarked i sigte

Stemningen er på forhånd negativ op til åbningen af det amerikanske aktiemarked tirsdag eftermiddag dansk tid.

Futures på de toneangivende indeks peger nedad med 0,1 pct. for de tunge aktier i Dow Jones, med 0,2 pct. for det brede S&P 500-indeks og med 0,1 pct. for Nasdaq-indeksets teknologiaktier.

Dermed ser det ud til, at aktierne trækker sig fra rekordniveauet, der blev nået ved lukningen mandag.

- Efter sådan et rally hører jeg signalerne om en korrektion. En masse investorer tager et pusterum, og uanset hvilken retning, jeg kigger i, ser jeg forskellige begrundelser for, at rallyet ikke holder, siger aktiechef Patrick Spencer i Robert W Baird til Bloomberg News.

Mediegiganten News Corp., som er selskabet bag blandt andet the Wall Street Journal, falder i formarkedet 2,4 pct. efter rapportering af faldende kvartalsomsætning til 2,07 mia. dollar fra 2,13 mia. dollar i samme periode året før.

Blandt tirsdagens få andre regnskabsaktuelle selskaber er også satellit-tv-leverandøren Dish, der før åbningen har offentliggjort tal, der viser overskud i tredje kvartal på 68 cent per aktie. Det slår analytikernes forventninger. Selskabet har på årsbasis vundet 10.000 flere tv-abonnenter. Aktien stiger i formarkedet med 4,2 pct.

Twitter-aktien ser ud til at fortsætte med at begejstre sine aktionærer med en kursstigning i formarkedet på 0,4 pct. til 43,1 dollar. De heldigste aktionærer købte aktien til introduktionskursen på 26 dollar før børsnoteringen torsdag i sidste uge.

T-Mobile kaster sig ifølge Bloomberg News ud i et aktiesalg på 66,2 mio. aktier, og den plan straffes i tysk handel med et kursfald på 1,9 pct.


Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen