Berlingske Business

Strateg om aktiefest: »Havde vi sagt 28 pct., havde ingen troet os«

pix_aktie
C20 Cap er efter syv måneder steget cirka 28 procent i 2015. Foto:

Fondsbørsens ledende C20 Cap-indeks er efter årets syv første måneder steget langt mere end analytikerne forudsagde. Nu er tiden måske kommet til at sælge ud af danske aktier.

At observere udviklingen i handlen med danske aktier, kan føles som at deltage i et spil Klodsmajor. Tårnet bliver højere og højere, og man har indimellem fornemmelsen af, at det hele ramler sammen lige om lidt.

Men indtil videre har fundamentet for de danske børsnoterede selskaber været stabilt i 2015. C20 Cap-indekset for en række af landets mest værdifulde og mest handlede aktier er efter syv måneders handel steget med 28 procent.

Gearing

Det er langt over analytikernes generelle forventning om aktiestigninger på 5-10 procent ved årets start, erkender Frank Øland Hansen, chefstrateg i Danske Bank. Han skød selv på, at C20 Cap ville stige omkring 10 procent for hele året.

»Vi går selvfølgelig ikke ud ved årets start og lover, at vi kan få 28 procent. Så var der ikke nogen, der ville tro på os,« siger han fredag til TV2 Finans, og understreger, at han også selv er blevet overrasket.

Danske Bank-strategen peger på, at det er en stigning i væksten i flere EU-lande, samt Den Europæiske Centralbanks massive opkøbsprogram, der har været med til at hive aktiegraferne i vejret.

 

De danske aktieselskaber har dog igen i år præsteret langt bedre end deres europæiske konkurrenter. Til sammenligning er det tyske DAX-indeks i år steget med cirka 15 procent, det ledende britiske FTSE-indeks er oppe med et par procent. I italien og Frankrig er aktierne steget med omkring 20 procent og det spanske indeks er oppe med omkring otte procent.

På Wall Street er de ledende indeks kun steget med et par procent. Det kommer dog også efter et par forrygende aktieår, hvor Den Amerikanske Centralbank med sine obligationsopkøb for alvor fik sat kul på aktiehandlen.

27BUSGearing.jpg

Spørgsmålet er, hvor længe de danske aktier kan levere aktiefremgang? Bruger man de såkaldte P/E-tal som udgangspunkt, betaler man nu omkring 25 kroner for én krones overskud i C20-selskaberne. Og det begynder at være svært at potentiale til mere, siger Frank Øland Hansen.

»Det er et rigtigt dyrt indeks. Og jeg har svært ved at se, at der er så meget mere at komme efter på den korte bane.«

Generelt har danske investorer en overvægt af danske aktier i deres porteføljer. Men Danske Bank-strategen anbefaler at kigge ud over landets grænser.

»Kig ud over Europa, og måske også til USA,« siger han.

Se hele tv-indslaget herover, hvor Frank Øland Hansen også kommer med sine bud på gode investeringer.

Phillip Daugaard

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen