Berlingske Business
17:26William Demant tog føringen i positivt marked

Stort smæk til græske aktier

græsk børs
Overskrift
Foto:
GREECE ECONOMY MARKETS
Overskrift
Foto:

Efter fem uger, hvor børsen i Athen har været lukket, var der dramatik for alle pengene mandag. Kurserne raslede ned, og flere aktiehandlere var rasende over, at handlen blev suspenderet og slet ikke fungerer godt nok endnu. Børsen lukkede i minus 16 pct.

En af de største nedture i flere årtier skyllede som en flodbølge ind over børsen i Athen, da den mandag åbnede efter fem ugers lukning.

Børsen lukkede i minus 16 pct. Brandudsalget af græske aktier understreger, hvilken alvorlig situation premierminister Alexis Tsipras stadig står over for, mens han er ved at forhandle en tredje redningspakke på plads for det gældsplagede land, der nu i flere måneder har balanceret på afgrundens rand.

Særlig hård var nedturen for bankerne, der i flere tilfælde raslede ned med 30 procent, hvilket er det største fald, som er tilladt på børsen i Athen, før handlen suspenderes.

GREECE-EU-POLITICS-DEBT-STOCKS

»Sælgerne af græske aktier står nærmest i kø, mens køberne er ganske få,« siger chefstrateg Frank Øland Hansen fra Danske Bank.

Han tilføjer, at usikkerheden på det græske aktiemarked er uhyre stor, især om bankerne, fordi de sandsynligvis skal have tilført ny kapital og øget aktiekapitalen, så de eksisterende aktier udvandes.

»Så græske bankaktier er nærmest at sammenligne med en lodseddel. Men dette er dog et skridt mod en normalisering og ikke noget, som ser ud til at ødelægge stemningen på aktiemarkedet i resten af Europa,« siger Frank Øland Hansen.

De græske aktier er faldet med 85 procent siden 2007. Handlen på børsen i Athen har været suspenderet siden slutningen af juni, men flere græske aktiehandlere udtalte mandag, at markedet slet ikke fungerer optimalt endnu, og at handlen flere gange blev afbrudt på grund af for store kursfald. De venter, at markedet skal yderligere ned i de kommende dage, før det finder et nyt leje.

»Det er nærmest en katastrofe dette her. Aktiemarkedet fungerer slet ikke, så længe der er kapitalkontrol ind og ud af landet. Det her en kun et gradvist skridt mod normale tilstande,« siger Stavros Kallinos, der er aktiechef hos Guardian Trust.

EUROZONE-GREECE/

Nedturen på det græske aktiemarked kom samtidig med, at flere økonomiske nøgletal på det seneste er raslet ned til noget af det laveste nogensinde. Det gælder eksempelvis for det særlige indeks fra indkøbschefer (PMI), som faldt til bare 30. Det er langt under den grænse på 50, der signalere en uændret tilstand i økonomien.

Økonomien skrumper

Cheføkonom Platon Monokroussos hos Eurobank i Grækenland siger, at græsk økonomi målt på bruttonationalproduktet (BNP) sandsynligvis vil skrumpe med så meget som to procent i år.

»Det var ellers lige begyndt at gå bedre i første halvår. Især turismen har fået det bedre. Men hvis den aktuelle usikkerhed fortsætter, vil 2015 ende ganske dårligt,« siger han.

Hvordan de græske banker får ny kapital, skal den græske finansminister i denne uge forhandle om med den såkaldte kvartet. Den består af repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Den Internationale Valutafond (IMF), Den Europæiske Centralbank (ECB) og EUs redningsfond, the European Stability Mechanism.

Grækenland fire største og systemiske banker skønnes at have behov for at få tilført mellem ti og 25 milliarder euro i ny kapital, både på grund af kapitalflugt ud af landet og store tab på dårlige lån. Det skal også diskuteres hvordan det græske pensionssystem kan reformeres og hvordan der kommer endnu mere fart på privatiseringer af statsejede virksomheder, havne og anden infrastruktur. Børsen i Athen er blandt Europas mindste, selv inden der blev lukket for handlen den 26. juni.

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Sponseret

Sampensions kunder kan glæde sig over et godt afkast for 2017.”En typisk kunde i vores markedsrenteprodukt opnår et afkast i år på omkring 8 pct., og det er meget højere, end hvad man kunne forvente v...

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen