Berlingske Business
17:42

Storsatsning på vind presser værdien af DONG voldsomt op

24BUSdong-163738.jpg
Ifølge hemmelig rapport fra investeringsbanken ABG Sundal Collier repræsenterer vindforretningen 73 pct. af værdien i DONG Energy.

DONG Energys store satsning på vindkraft bliver nøglen, når energikæmpen sammen med sine banker skal forsøge at sælge aktier i selskabet til højest mulig pris. Ifølge flere hemmeligholdte analyserapporter, som Berlingske har fået indsigt i, kan selskabet blive værdisat så højt som 120-130 mia. kr. ved en børsintroduktion.

Bankerne bag den kommende børsnotering af statskontrollerede DONG Energy arbejder på at presse prisen på selskabet gevaldigt i vejret.

Først blev der gættet på, at værdien af DONG ville være 70-80 mia. kr. Så kunne Berlingske for ti dage siden afsløre, at bankerne, der skal stå for børsnoteringen, værdisætter selskabet til ca. 100 mia. kr. Det var med udgangspunkt i analyserapporterne fra de to storbanker Danske Bank og Nordea.

Men nu viser en ny rapport fra en anden af bankerne i bankkonsortiet, som Berlingske er i besiddelse af, at værdien kan blive sat endnu højere. Rapporten er fra investeringsbanken ABG Sundal Collier og er kun sendt ud til en snæver kreds af bankens mest velhavende kunder, men ikke offentligt tilgængelig.

Ifølge ABG Sundal Collier, som skal være med til at sælge DONG-aktier i den kommende børsproces, er energiselskabet så meget som 120 mia. kr. værd. Banken sætter spændet fra 90-120 mia. kr., hvor de 120 godt nok er værdien af selskabet i det mest aggressive scenarie. DONG bruger sammen med sine ejere anført af den danske stat de forskellige analyserapporter som et tungt input, når de skal sætte et prisspænd i det kommende børsprospekt, der som tidligere beskrevet i Berlingske ventes offentliggjort onsdag eller torsdag i denne uge. Børsprospektet er det endelige salgsdokument, som alle ni banker i konsortiet skriver under på, og som skal godkendes i Finanstilsynet.

Men ABG er ikke den bank, der går højest i sin værdisætning. De schweiziske storbank UBS, som også er med i DONGs bankkonsortium, sætter ifølge Berlingskes oplysninger værdien af energiselskabet så højt som 130 mia. kr., når det børsnoteres. UBS sætter sit samlede prisinterval på 100-130 mia. kr.

Vindmøller Det svenske energiselskab Vattenfall er udvalgt til

De høje estimater siger lidt om, hvor positivt DONG på trods af den meget lave oliepris har udviklet sig siden den omdiskuterede kapitaludvidelse i 2014.

Her kom udskældte Goldman Sachs sammen med ATP og PFA ind som aktionærer efter et kaotisk forløb, der bl.a. førte til et sammenbrud i den danske regering, da SF trak sig ud i protest mod salget til Goldman, selv om partiet tidligere havde stemt for et salg til private investorer. Dengang blev DONG værdisat til 44 mia. kr. efter kapitalindskudet. Lidt af en forskel.

Men DONG er også et meget andet selskab i dag. Massive frasalg og nedbringelse af gæld har fuldstændig ændret selskabet.

DONG

I dag er det satsningen på vind og særligt de store havvindmølleparker, der er den helt store værdiskaber i selskabet. Ifølge rapporten fra ABG repræsenterer vindforretningen 73 pct. af værdien i selskabet eller 65-82 mia. kr. værd, hvis man tager udgangspunkt i det prisspænd, ABG opererer med i sin rapport.

Til sammenligning værdisætter ABG olie- og gasforretningen, som er DONGs oprindelige forretningsområde, til bare 16-20 mia. kr. Det fremgår af en såkaldt sum of the parts-analyse i analyserapporten.

Analysen sætter værdien af Dong nogenlunde til samme niveau, som også Danske Bank og Nordea har analyseret sig frem til. I to andre analyser fra de amerikanske investeringsbanker Citi og Morgan Stanley er der ikke opstillet et prisinterval, angiveligt fordi det efter amerikansk lov ikke er tilladt.

Alle rapporten er udarbejdet af analytikerne fra de banker, som er en del af det konsortium, der skal føre DONG på børsen. Officielt har de ikke forbindelse til den såkaldte corporate finance-del, som er det område i de to storbanker, der arbejder direkte med børsnoteringen. Estimater fra bankkonsortiets analytikere er dog traditionelt med tæt på det, som kommer til at stå i det endelige børs­prospekt.

I løbet af denne uge kommer børsprospektet, der vil danne grundlag for notering, og som vil indeholde det endeligt interval, som bankerne vil forsøge at få det danske selskab.

Lykkes det at få 120 mia. kr. for Dong vil Goldman Sachs aktier være over 21 mia. kr. værd. Dermed tegner det til en særdeles god forretning for den amerikanske bank, der for otte mia. kr. overtog knap 18 pct. af aktierne i foråret 2014.

LM

Bankerne bag noteringen er: Morgan Stanley, J.P. Morgan, Citigroup, UBS, Nordea og Danske Bank, RBC Capital Markets, Rabobank og ABG Sundal Collier.

Derudover er et britiske konsulenthus Lazard rågiver for Dong, mens Rothschild har en tilsvarende rolle for den danske stat.

Hverken Finansministeriet, Dong eller Goldman Sachs ønsker at kommentere oplysningerne.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

<p>Henrik Olejasz Larsen, investeringsdirektør i Sampension</p>
Sponseret

Aktiemarkederne ligger historisk set forholdsvis højt. Det afspejler, at det går rigtig godt i den underliggende økonomi, forklarer investeringsdirektør.Arbejdsløsheden er rekordlav i både Japan og US...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen