Berlingske Business

Storbritannien halser efter beherskede kursløft

På det europæiske fastland skinner solen over aktiemarkederne fredag middag, mens der er et skydække over aktierne Storbritannien.

Formiddagen har budt på en række regnskaber fra større selskaber, men det altoverskyggende spørgsmål blandt investorerne er, hvordan den amerikanske jobrapport for juli ser ud, når den bliver offentliggjort.

Tallet har stor betydning for markedet, fordi det kan agere pejlemærke for, hvornår den amerikanske centralbank, Federal Reserve, starter med at neddrosle de månedlige obligationsopkøb.

- Vi er på et punkt, hvor den økonomiske situation i USA forbedres, men hvor Fed på samme tid har forberedt markedet på en neddrosling, siger Ion-Marc Valahu, kapitalforvalter i Clairinvest i Geneve, ifølge Bloomberg News.

I Tyskland og Frankrig stiger de toneangivende aktieindeks omkring 0,1 pct., mens FTSE-indekset i Storbritannien ligger i samme niveau blot med modsat fortegn. Det brede europæiske Stoxx 600-indeks løftes dog 0,3 pct.

To af luftfartsselskabernes mastodonter har fredag fremlagt regnskab. Tyske Lufthansa endte i første halvår med et nettounderskud på 204 mio. euro - eller et minus på omkring 150 mio. euro mere end i første halvår 2012 trods en stor set uændret omsætning. Lufthansa-aktien falder 3,8 pct.

Mere positivt kunne regnskabet fra International Consolidated Airlines Group (AIG) tolkes. Selskabet, der blandt andet ejer Iberia og British Airways, landede i andet kvartal et nettooverskud på 147 mio. euro. Det var væsentligt bedre end de 45,1 mio. euro, som analytikerne ifølge Bloomberg News' estimater havde regnet med, og AIG-aktien letter med 3,4 pct.

Værre ser det ud for Royal Bank of Scotland. Aktien i banken synker 4,3 pct., efter at RBS kunne præsentere et overskud efter minoriteter på 535 mio. pund og desuden satte navn på selskabets nye topchef, Ross McEwan.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen