Berlingske Business

Stigende aktiemarkeder efter overraskende amerikanske ledighedstal

De amerikanske aktiemarkeder har som ventet indledt torsdagens handel med stigninger, efter at antallet af nytilmeldte ledige har overrasket positivt, mens producentpriserne faldt som ventet.

Futures for markederne havde inden børsåbning peget i retning af en positiv indledning.

Ved børsåbning ligger Dow Jones-indekset med en stigning på 0,4 pct., Standard & Poor 500 løfter sig 0,3 pct., og Nasdaq 100-indekset stiger 0,5 pct.

Den amerikanske centralbanks pengepolitiske komité har givet indikationer om, at den så småt er parat til at reducere sine støtteopkøb inden for de kommende måneder, fremgår det af onsdagens mødereferat fra Federal Reserve.

Begrundelsen blandt medlemmerne i komiteen skulle være forbedringerne i den amerikanske økonomi. Samtlige medlemmer med undtagelse af ét ønskede dog at vente mindst en måned for at få flere tegn på, at økonomien er på rette spor, før der vil pilles ved tempoet i aktivopkøbene.

Et af de tegn, der kan pege i retning af en bedring i økonomien, er antallet af nytilmeldte ledige. Torsdagens tal viser, at der var 323.000 nytilmeldte ledige i USA i sidste uge, hvilket var færre end ventet. Ifølge et estimat indsamlet af Bloomberg News var der blandt økonomerne ventet 335.000 nye ledige.

- Vi ser lidt bort fra de her tal, da de er en del sæsonprægede. Hastigheden af afskedigelserne har ikke ændret sig det store i de seneste par måneder, lyder vurderingen dog fra Omair Sharif, der er USA-økonom hos RBS Securities i Stamford, Connecticut, ifølge Bloomberg News.

Dertil faldt producentpriserne i USA som ventet med 0,2 pct. i oktober på månedsbasis, hvor analytikere adspurgt af Bloomberg News lige så havde ventet et fald på netop 0,2 pct.

På selskabsfronten i USA er der torsdag fokus på Green Mountain Coffee Roasters, der stiger 11 pct. Koncernen har præsenteret regnskabet for fjerde kvartal, der blandt andet viser, at nettoresultatet er steget 38 pct. til 127 mio. dollar mod 91,9 mio. dollar i samme periode sidste år.

Goldman Sachs Group ligger med en stigning på 0,3 pct. Dagbladet Wall Street Journal skriver ifølge Bloomberg News, at omsætningen i investeringsbankens valutahandelsdivision faldt i tredje kvartal som følge af uheldige valuta-sats.

Detailhandelskæden Sears Holdings falder 4,2 pct. Selskabet har meldt om et stigende tab i tredje kvartal, mens Sears Holdings administrerende direktør, Edward Lampert, arbejder på at sælge flere af dets aktiver for at frembringe kapital efter et længerevarende omsætningsfald hos selskabet.

/ritzau/FINANS

Dan Petersen +45 33 30 03 35 Ritzau Finans, E-mail: finans[AT]ritzau.dk , www.ritzaufinans.dk

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen