Berlingske Business

S&P lukkede igen i rekord

Investorerne indtog en afventende holdning på Wall Street mandag. Starten på regnskabssæsonen har været lidt blandet med gode data fra industriselskaberne og finanskoncernerne, mens IT-giganterne generelt har skuffet.

Mandagens regnskabsaktuelle selskaber gav intet skråsikkert beslutningsgrundlag for nyinvesteringer, men alligevel krøb S&P 500 indekset en anelse op, hvilket udløste endnu en rekord.

Dow Jones Industrial Average sluttede mandag med en marginal stigning til 15.545,55, mens det bredere S&P 500-indeks steg med 0,2 pct. og lukkede i rekordniveauet 1695,53. Samtidig kom teknologiaktierne i Nasdaq-indekset lidt igen efter fredagens fald og sluttede med et plus på 0,4 pct. i 3600,39.

Futures på de amerikanske aktieindeks handles tirsdag morgen med plusser på 0,2 til 0,3 pct. i Asien.

- Indtjeningen i selskaberne afspejler en voksende, men ikke robust økonomi eller en løbsk økonomi. Der var lidt bekymring for, at økonomien udviklede sig en smule bedre end centralbankens estimat, og at det ville føre til en tidligere nedtrapning (af de pengepolitiske lempelser, red.). Med den forholdsvis beskedne økonomiske vækst og en langsom vækst i indtjeningen, tror jeg ikke investorerne vil være bekymrede for en reduktion fra Federal Reserve, siger fundmanager John Carey fra Pioneer Investment Management i Boston til Bloomberg News.

Mandagens løftede sløret for resultaterne hos Halliburton, der blandt meget andet driver en række oliefelter verden over. Analytikerens forventninger blev overgået, men alligevel faldt aktien 1,6 pct.

Burgerkæden McDonald's kom gennem andet kvartal en anelse under estimaterne, og aktionærerne blev straffet med et kursfald på 2,7 pct.

Kleenex-koncernen Kimberly-Clark fremlagde en stigning i kvartalsoverskuddet. Omsætningen stagnerede dog, og aktien lukkede 1,8 pct. lavere.

Efter børslukketid kom der regnskaber fra Netflix og Texas Instruments. Netflix levede op til forventningerne, men analytikerne kunne ikke greje selskabets estimat over resten af året. Aktien lukkede med et fald på 1 pct. i den normale handel og faldt 4 pct. i eftermarkedet.

Texas Instruments slog til gengæld markedets forventninger, og en positiv årsforventning gav et plus på 2 pct. i eftermarkedet.

Senere på ugen er der regnskaber fra giganterne Apple, Facebook og Amazon.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen