Berlingske Business

Sorte skyer blæser aktiemarkedet omkuld

Aktier
De globale aktiemarkeder har fået en forfærdelig indledning på 2016. Foto:

Sortsynet hærger på alverdens aktiemarkeder. Det danske C20-indeks ligger helt i bund i Europa med et fald på omkring 3,5 pct. fredag eftermiddag. Skuffende nøgletal fra USA er med til at gøre stemningen på markederne ekstra sur.

Det danske aktiemarked fører fredag an i en storstilet europæisk nedtur, der sender dagsformen for en række store selskaber helt i kulkælderen. Vestas er hårdest ramt i det danske indeks med et fald på over 7 pct., mens selskaber som A. P. Møller-Mærsk, Danske Bank, FLSmidth og Novo Nordisk alle falder med mere end 4 pct.

MARKETS-GLOBAL/

Stemningen på aktiemarkedet har været sur hele dagen, men fik et ekstra stød i negativ retning ud på eftermiddagen, da en række nøgletal fra USA faldt særdeles skuffende ud. Tal fra den amerikanske detailhandel bød på fald for første gang siden april.

»Det svage detailsalg kommer i en periode, hvor der i forvejen er usikkerhed om, hvordan den amerikanske økonomi har det, og hvor forventningen har været, at det var de amerikanske forbrugere, der skulle holde gang i økonomien. Dagens tal sår tvivl om dette,« skriver Danske Bank-økonomen Mikael Olai Milhøj i en kommentar.

SPAIN ECONOMY STOCKS

Hos Jyske Bank peger seniorøkonom Kim Fæster på, at salget i USA er blevet trukket ned af faldende benzinpriser og varmt vejr, der fik kunderne til at fravælge den nye vinterfrakke under decembers julehandel.

I USA udgør detailsalget omkring 40 pct. af det samlede privatforbrug, der har trukket hovedparten af den amerikanske vækst de seneste år. Og derfor har det amerikanske detailsalg stor betydning for hele den globale økonomi.

Risikoen for en global recession er de seneste uger steget i takt med, at usikkerhederne i Kinas økonomiske sundhedstilstand er vokset. Samtidig er olieprisen blevet banket helt i bund og falder dag for dag. I denne uge røg prisen på en tønde olie ned under 30 dollar pr. tønde for første gang i 12 år.

THAILAND STOCK MARKET

»Jeg vil helst ikke sætte tal på, hvor stor sandsynligheden er for, at vi kommer ind i en recession. Jeg vil bare sige, at oplægget ligner det, vi så i 2007. Markedet forbereder sig på en recession nu. Jeg tror ikke, at det kommer til at ske, men vi ser en forhøjet sandsynlighed for det,« sagde Morten Kongshaug, der er investeringsstrateg i Industriens Pension, i sidste uge til Berlingske Business.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen