Berlingske Business

Solide fald i vente på aktiemarkedet

Der er mandag morgen udsigt til fald i omegnen af 1,0 pct. på de tre store europæiske fondsbørser, hvilket ventes at forplante sig til København. C20-indekset lukkede fredag 0,1 pct. lavere i 271,86.

Bankerne vil være i søgelyset grundet de politiske bestræbelser på en dansk bankpakke 2. Vestas kan komme under pres sammen med de cykliske aktier.

- Vi venter fald på 1,5-2,0 pct. i C20-indekset grundet profithjemtagning. C20-indekset har klaret sig bedre end de europæiske indeks og kan derfor opleve større fald. Der vil være pres på de cykliske aktier og Vestas. Bankaktierne kan blive ramt af profithjemtagning, siger afdelingschef for skandinaviske aktier Ole Kjær Jensen fra Sydbank til RB-Børsen.

Vestas: The American Wind Energy Association og The Solar Energy Industries Association ser en dramatisk reduktion i investeringer i vedvarende energi for 2009, hvis ikke myndighederne vil komme til undsætning. Det skyldes finanskrisen. Vestas lukkede fredag 1,4 pct. højere i kurs 339.

Banker: Fokus vil være rettet mod de politiske forhandlinger om bankpakke 2. Ole Kjær Jensen venter, at der er mulighed for nyt om pakken midt eller sidst på ugen. Den globale banksektor er i søgelyset, efter at der er rygter i markedet om en fusion af værdipapirhandelsaktiviteterne hos Citigroup og Morgan Stanley.

Danisco: Aktien kan blive negativt påvirket, da dagbladet Børsen skriver, at Daniscos salg af sukkerenheden til tyske Nordzucker kan falde til jorden. De tyske konkurrencemyndigheder siger nej eller kun betinget ja i 43 pct. af sagerne i den fase to, hvor Nordzuckers køb af Danisco Sugar nu befinder sig. Aktierne i Danisco lukkede fredag 2 pct. lavere i kurs 223.

Carlsberg: Bryggeriet kan blive presset grundet en svækkelse af rublen, som bliver handlet efter nytåret. Der er spekulationer om, at julesalget hos de britiske pubber ikke er så skidt som frygtet, og salget vil blive belyst i markedsopdateringerne fra Punch Tavern den 14. og JD Wetherspoon og Individual Restaurant Group den 20. januar samt Fuller's og Mitchells & Butlers den 29. januar.

D/S Norden og FLSmidth: Den britiske minegigant Rio Tinto har udskudt planerne om en massiv udvidelse af jernmalmminen Corumba i Brasilien til 2,15 mia. dollar. Ifølge selskabet skyldes udsættelsen nedgangen i efterspørgslen efter jernmalm hos stålproducenterne, men der er allerede rygter i markedet om, at Rio Tinto ikke har formået at skaffe finansieringen til den store udvidelse. Rio Tinto lukkede mandag morgen 6 pct. lavere. Tørlastrederiet D/S Norden, som fragter jernmalm, lukkede fredag 0,5 pct. lavere i kurs 202 mens FLSmidth, som leverer produktionsudstyr til minesektoren, lukkede 2,0 pct. lavere i kurs 185,5.

Genmab: Bioteksektoren kan blive løftet efter nye spekulationer om, at schweiziske Roche vil hæve sit opkøbstilbud på amerikanske Genentech. Der er rygter om, at Roche vil hæve sit bud til 95 dollar fra 89 dollar pr. aktie. Roche sidder i forvejen på 56 pct. af aktierne i Genentech. Aktierne i Genentech lukkede fredag 2,3 pct. højere i 86,34 dollar. Genentech og Roche står bag Rituxan mod leukæmi, som er konkurrerende mod Genmabs Humax-CD20, som er i testfase III. Genmab endte fredag 0,2 pct. lavere i krus 219,5.

Amagerbanken: Banken må overtage en ejendom af ejendomsudviklingsselskabet City Development, som er storkunde i Roskilde Bank og større kunde i Amagerbanken. Amagerbanken overtager ejendommen i indre København, efter at City Development har haft problemer med sit lån. Det skriver avisen Børsen. Amagerbanken lukkede fredag 24,6 pct. højere i kurs 35.

SAS: Flyselskabet vil låne 180 mio. euro til køberne af datterselskabet Spanair. Det skriver avisen La Vanguardia ifølge Bloomberg News. Tilbagebetalingen skal ske over 10 år og er afhængig af overskuddet i selskabet. Køberne, der skulle være en gruppe catalanske investorer, skønnes at skulle betale en euro for selskabet og ikke overtage gæld, skriver avisen. SAS lukkede 0,3 pct. lavere i kurs 31,8.

RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Truslerne om handelskrig kan ikke bare absorberes af aktiemarkederne, konstaterer Sampensions investeringsdirektør”Markederne er mere nervøse end sidste år og der har været større daglige udsving side...

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen