Berlingske Business

Små udsving på Europas aktiebørser

Jordskælvet i Sydøstasien gav ikke anledning til panik i Europa, om end flere genforsikringsselskaber og flyselskaber var under en smule pres.

Herhjemme var fokus rettet mod Columbus IT Partner, der endte på en sikker førsteplads over de største relative stigninger. Aktien steg hele 1,8 kr. (27,3 pct.) til kurs 8,4, efter at Børsen skrev, at selskabet har fået en økonomisk håndsrækning fra Microsoft i form af rabatter for 11 mio. kr. på indkøbt software samt et ansvarligt lån på 15 mio. kr.

Blandt de største aktier var udsvingene generelt små. KFX-indekset endte beskedne 0,17 point (0,06 pct.) højere i 286,56, selvom A.P. Møller A og B tyngede med et fald i begge aktier på 200 kr. til kurserne 44.900 og 45.400.

A.P. Møller - Mærsk kunne se oliepriserne falde for femte børsdag i træk. Målt på den amerikanske referenceolie, West Texas Intermediate, faldt prisen på en tønde råolie med 2,43 dollar til 41,75 dollar per tønde samtidig med, at dollaren i løbet af dagen nåede det svageste niveau nogensinde over for euroen på 1,3625 dollar per euro.

A.P. Møller - Mærsk kunne fortælle RB-Børsen, at rederikoncernens skibe og besætninger har klaret sig uskadt gennem den flodbølge, der som følge af jordskælvet søndag morgen ramte landene ved Det Indiske Ocean.

SAS har heller ikke mærket nogen effekt på rejsende som følge af jordskælvet, og det skyldes i høj grad, at SAS'' aktiviteter i området er begrænset. - Bangkok ligger ikke så nær katastrofeområdet, og vi flyver som planlagt. Hidtil har vi ikke mærket noget til nogen afbestillinger på grund af det, der er sket, sagde SAS'' informationschef i Sverige, Bertil Ternert. SAS, der også fortsætter med at flyve til Singapore, lukkede dog 1,5 kr. (2,9 pct.) lavere i kurs 50,5.

Lundbeck endte uændret i kurs 122,5, selvom de canadiske myndigheder har godkendt Cipralex til behandling af depression. Lundbeck vil efter planen starte markedsføringen af Cipralex i Canada i begyndelsen af det nye år.

Vestas var den KFX-aktie, som klarede sig relativt bedst med et plus på 1,75 kr. (2,8 pct.) til kurs 64,75. I Børsen blev Vestas'' administrerende direktør, Svend Sigaard, citeret for at sige, at han forventer, at vindmølleproducenten modstår presset fra industrigiganterne Siemens og GE og øger sin markedsandel. Ifølge avisen står Vestas i øvrigt til at vinde endnu en vindmølleordre. Denne gang fra New Zealand, hvor der skal produceres i alt 70 megawatt. RB-Børsen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen