Berlingske Business

Små aktionærer går efter kæmpe erstatning i OW Bunker-sagen

Tidligere chef i det krakkede selskab OW Bunker skal blive bag t
ARKIVFOTO: OW Bunker. Foto:

En advokatredegørelse viser nu, at der er grundlag for, at en række personer og selskaber kan holdes ansvarlige for OW-Bunker-sagen. 3.500 private investorer står bag og ser nu mulighed for store erstatningskrav mod den kuldsejlede virksomhed.

Efterspillet på OW Bunker-sagen er langt fra slut, og nu skrives næste kapitel. Foreningen OW Bunker-Investor vil formentlig komme med massive erstatningskrav mod både mennesker og selskaber, der var involveret i, at OW Bunker blev solgt på børsen og krakkede kun otte måneder senere.

Aktionærerne kan kræve erstatning fra både selskabets direktion og bestyrelse, kapitalfonden Altor og Carnegie og Morgan Stanley, konkluderer en juridisk udtalelse.

»Vores advokater har redegjort ganske grundigt for, at der er noget at komme efter. Det handler dels om det totalt misvisende prospekt – aktiernes varedeklaration, om man vil. Dels at ledelsen styrede virksomheden hasarderet og uansvarligt i tiden efter børsnoteringen,« fortæller Morten Schwartz Nielsen, formand for Foreningen OW Bunker-Investor, hvor selskabets private aktionærer er gået sammen på initiativ af Dansk Aktionærforening.

Aktionærer i OW Bunker gør klar til retssag

Han er ikke i tvivl om, at OW Bunker-skandalen ender i retten, og at de private investorer bør have erstatning. Foreningens 3.500 medlemmer havde investeret over 260 millioner kroner i OW Bunker, og nu vil de forsøge at genvinde noget af det tabte i retten.

»Vi er på uprøvet juridisk grund her. Men al anstændighed og tillid til børsmarkedet hører jo op, hvis ikke det lykkes at placere et erstatningsansvar for det sminkede lig, som vi aktionærer blev prakket på. Derfor er vi også stålsatte på, at denne sag skal for domstolene,« siger Niels Mengel, der er formand for Dansk Aktionærforening og talsmand for foreningen OW Bunker-Investor.

Berlingske har forsøgt at få adgang til advokatredegørelsen, men det har ikke været muligt endnu.

 

OW Bunker-kreditor beslaglægger 15 skibe

 

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen