Berlingske Business

Skuffende regnskaber bag aktiefald

Skuffende regnskaber bag aktiefald - 1
Foto:

Efter to ugers ubrudte stigninger er aktiejubelen afløst af nedtur. En række skuffende regnskaber tynger det toneangivende indeks.

En serie skuffende regnskaber præger finansmarkederne, og det slår fredag morgen skår i glæden efter to uger med kursfremgang.

De skuffende tal er kommet fra amerikanske Microsoft, American Express, Amazon, franske Saint-Gobain samt svenske Ericsson. Auriga-konkurrenten Syngenta har også leveret ringe tal i andet kvartal. De store europæiske indeks falder 0,4 pct., mens C20-indekset åbner 0,1 pct. højere i 306,00.

Auriga Industries falder 0,5 pct. til kurs 96,5, efter at den schweiziske konkurrent Syngenta skuffer med sit regnskab for 1. halvår på både top- og bundlinjen, og Syngenta falder 4 pct. Syngenta venter nu at nå en EPS-indtjening tæt på rekordniveauet i fjor, og dermed opgiver Syngenta det tidligere mål om, at nå EPS-indtjeningsvækst i 2009.

Den australske konkurrent Nufarm stiger 12 pct., da Nufarm har oplyst, at koncernen fører samtaler med kinesiske Sinochem om et opkøbstilbud.

FLSmidth og Rockwool i fald
FLSmidth falder 0,2 pct. til kurs 203,8. Den finske konkurrent Outotec har aflagt regnskab for andet kvartal, hvilket samlet set skuffede og aktien falder 6,5 pct. Outotec's driftsindtjening (EBIT) på 13,9 mio. euro ligger betydeligt under analytikerprognoserne. Dog ligger omsætningen på 237,5 mio. euro over forventningerne.

Oututec fastholder 2009-prognoserne, og pointerer, at koncernen er parat til at øge spareprogrammet.

Rockwool åbner 0,5 pct. lavere i kurs 396. Den franske konkurrent Saint-Gobain skuffende med sit regnskab torsdag aften. Saint-Gobains overskud faldt 88 pct. til 128 mio. euro. Analytikerne havde ventet et overskud på 183 mio. euro. Omsætningen faldt 16 pct. til 18,7 mia. euro. Saint-Gobain falder 2,5 pct.

Lufthavns-rygter tynger kursen
Danisco åbner 1,3 pct. lavere i kurs 236,3. Royal Bank of Scotland (RBS) hæver sit kursmål på Danisco-aktien til 188 kr. fra 140 kr. Anbefalingen lyder på "sælg". Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Københavns Lufthavne åbner 0,1 pct. lavere i kurs 1115. Et frasalg ligger i luften hos Macquarie Group, som ejer en stribe lufthavne verden over herunder Københavns Lufthavn.

Børsen skriver, at en vigtig meddelelse er på vej fra ejerne af Københavns Lufthavne, australske Macquarie Group. Derfor er gruppens aktier midlertidig suspenderet på børsen i Australien. Nu tyder meget på, at moderselskabet tænker på frasalg.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen