Berlingske Business

Sjælsøs storaktionær teknisk insolvent

Storaktionær i ejendomsudviklingsselskabet Sjælsø Gruppen, SG Nord Holding, er teknisk insolvent efter at have tabt knap 900 mio. kr.

Storaktionær i ejendomsudviklingsselskabet Sjælsø Gruppen, SG Nord Holding, er teknisk insolvent efter at have tabt knap 900 mio. kr. på sin investering i Sjælsø Gruppen sidste år. Det skaber tvivl om den fremtidige ejerstruktur i det Allerød-baserede selskab, der for to måneder siden nedjusterede sin resultatprognose for 2008 for tredje gang. Det skriver dagbladet Børsen.

SG Nord Holding er delvist ejet af den islandske finansmand Thor Bjørgólfsson, som i en lang periode har været kåret som Islands rigeste.

Han krakkede for nogle måneder siden med et større investeringsfirma på Island, Samson, i forbindelse med nationaliseringen af den kriseramte islandske banksektor.

De to andre medejere af SG Nord Holding er de danske Rønje-brødre Ib og Torben.

Kursen i det børsnoterede Sjælsø Gruppen er faldet til en syvendedel i 2008 - fra 139 kr. pr. aktie ved årets start til 20,5 kr. ved nytår 2008.

Aktiekursfaldet er et resultat af det bratte vejrskifte på det tidligere glohede ejendomsmarked og en accelererende finanskrise kombineret med tre barberinger af årets resultatforventninger.

I slutningen af oktober meddelte ledelsen i Sjælsø Gruppen, at den nu venter et resultat før skat på 250-350 mio. kr. før værdireguleringer mod et skøn på 900 mio. kr. ved årets begyndelse.

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen