Berlingske Business
BREAKINGUber bliver forbudt i London

Sent tirsdag aften skrev Ubers nye topchef en mail: »Jeg bliver nødt til at fortælle jer, at jeg er bange«

FILES-US-INTE
Dara Khosrowshahi, der er ny topchef for Uber, tog tirsdag aften afsked med verdens største online-rejsebureau, Expedia. Foto:

Her er de vigtigste ting, du skal vide, før du starter din dag. Vi læser erhvervsnyhederne og tjekker aktiekurserne, før du står op, så du kun behøver at læse én artikel fra morgenstunden for at være helt opdateret.

Godmorgen og velkommen til dit daglige overblik over de vigtigste erhvervsnyheder.

Onsdag bliver endnu en heftig dag af slagsen, når regeringen præsenterer et nyt erhvervs- og iværksætterudspil. Du kan følge nyheder og reaktioner på business.dk hele dagen.

Først får du dog et overblik, som indeholder ny ballade i OW Bunkers konkursbo og en løftet pegefinger til A.P. Møller - Mærsk.

1
Uber bekræfter Khosrowshahi som ny topchef

Efter flere dage med tiltagende rygter gik Expedias topchef, Dara Khosrowshahi, til tasterne tirsdag aften. I en mail sendt til mere end 18.000 Expedia-ansatte formulerende han følgende:

»Jeg bliver nødt til at fortælle jer, at jeg er bange,« skrev Khosrowshahi ifølge Financial Times og fortsatte:

»Dette er en af de sværeste beslutninger i mit liv.«

Med mailen bekræftede den 48-årige erhvervsmand med iransk baggrund, at han fra i dag skal stå i spidsen for den amerikanske kørselstjeneste Uber. Et selskab hvis omsætning fortsætter med stige, selv om det er blevet ramt af en byge af skandaler det seneste år.

Uber på vej tilbage til Danmark: Hotellerne hilser velkommen

Skandalerne, der bl.a. omfatter anklager om sexchikane og en ophedet diskussion filmet på video, har ført til, at Ubers stifter og tidligere adm. direktør, Travis Kalanick, samt adskillige højtstående medlemmer har måttet trække sig.

»Vi er virkelig heldige at få en chef med Daras (Khosrowshahi, red.) erfaring, talent og vision. Bestyrelsen og det øverste ledelsesteam er overbevist om, at Dara er den bedste person til at lede Uber,« skriver Uber om udnævnelsen af den nye topchef på sin hjemmeside.

I Danmark er kørselstjenesten Uber ulovlig.

2

Ny ballade i OW Bunkers konkursbo

Sagen om en af danmarkshistoriens største erhvervsskandaler tager en ny drejning. Et hidtil ukendt slagsmål mellem konkursadvokaterne, der rydder op efter krakket i OW Bunker, risikerer at koste et af landets største advokatfirmaer, Gorrisen Federspiel, en erstatning på 1,1 milliarder kroner.

Det skriver Finans onsdag morgen, der har fået aktindsigt i en redegørelse til OW Bunkers kreditorer.

Gorrissen Federspiel og partner John Sommer Schmidt får millioner for at behandle konkursboerne efter OW Bunker, men advokatfirmaet har forpasset muligheden for at kræve over en milliard kroner tilbage fra den amerikanske investeringsbank Jefferies.

16BUSOW-Bunker-starter-sig-.jpg
For abonnenter LÆS MERE : Krakkenes krak: Historien om OW Bunker

Det missede milliardkrav fik Pernille Bigaard fra advokatfirmaet Plesner, der ligeledes er indsat som kurator i OW Bunkers konkursboer, til at kræve forløbet undersøgt, herunder om hendes medkurator fra Gorrissen Federspiel kan gøres erstatningsansvarlig.

»Jeg er i gang med undersøgelserne og venter, at kreditorerne får min vurdering sidst på året,« siger Boris Frederiksen fra Kammeradvokaten til Finans.

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag.

- eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve

3

Overblik: Skatteplan sender flere penge i dine hænder

Regeringen offentliggjorde tirsdag sit nye skatteudspil, der lægger op til at lade danskerne beholde 23 milliarder kroner af deres indkomster. Det kan gøre bilkøbet billigere, skatten på arbejde lavere og pensionen mere lukrativ.

Berlingske har dykket ned i de elementer, som har størst betydning for din pengepung. Få overblikket her (kræver abonnement). Du kan også se, hvor meget billigere de 20 mest populære biler i Danmark bliver, hvis regeringens foreslåede sænkelse af registreringsafgiften vedtages (kræver abonnement).

Biler

4

Mærsk risikerer hak i kreditværdigheden

Den internationale kreditvurderingsgigant Moody’s truer med at sænke A.P. Møller - Mærsks kreditværdighed. Det skyldes, at Moody’s er usikker på, hvordan Mærsk vil håndtere en for stor gæld i forhold til indtjeningen efter salget af olieforretningen til Franske Total, skriver Finans.

»Vi har placeret Mærsks rating på observationslisten med henblik på en mulig nedjustering på grund af betydelig usikkerhed om, hvor meget af den udestående gæld, hvis noget, selskabet vil tilbagebetale ved hjælp af værdien af selskabets Total S.A.-aktier,« siger Maria Maslovsky, der er senioranalytiker og vicechef hos Moody's, i en meddelelse.

Disse regnskaber kommer i dag

  • Brøndby IF (2. kvartal).
  • Silkeborg IF (2. kvartal).
  • ATP (2. kvartal).
  • Arkil Holding (2. kvartal).
  • Egetæpper 1. kvartal).
  • Sante FE (2. kvartal).

Det skal investorerne holde øje med

Der er både geopolitik, makronøgletal og økonomisk politik på dagsordenen for markederne i dag. Det fortæller Nordeas seniorstrateg, Morten Hessner, der her fremhæver de vigtigste begivenheder for Berlingske:

  • I dag vil markedet være ekstra opmærksomme på udviklingen omkring Nordkorea og forsøge at vende tilbage til »business as usual«, såfremt der ikke kommer mere dårligt nyt fra den kant.
  • For euroområdet kan investorerne se frem til den præcise indikator, ESI (European Sentiment Indicator) for hele økonomiens tilstand i euroområdet, og der kommer også inflationstal for både Tyskland og Spanien for august. Fra USA får vi reviderede BNP-tal fra 2. kvartal, ligesom vi får ADP-beskæftigelsesindikatoren, der giver et bud på, hvor mange jobs der er skabt i august måned i USA i den private sektor.
  • Endelig er der planlagt en tale fra den amerikanske præsident, Donald Trump, hvor han angiveligt vil tale om skattelettelser igen, hvilket også vil blive fulgt tæt af markederne.

Det sker på markederne

De asiatiske aktiemarkeder ligger med pæne stigninger onsdag morgen, hvor investorerne søger efter gode tilbud og ryster de geopolitiske spændinger af sig, dagen efter at Nordkorea affyrede et missil hen over det nordlige Japan. Det skriver Ritzau Finans.

»Markedstonen er forbedret markant, da handlerne påtager sig holdningen, 'at det her skal bare passere'«, siger handelschef Stephen Innes fra Oanda i Singapore ifølge Reuters.

  • Nikkei 225 i Japan: 0,6 pct.
  • Hongkongs Hang Seng: 0,7 pct.
  • Sydkoreas Kospi: 0,1 pct.
  • CSI 300 i Kina: 0,1 pct.
  • Amerikanske aktiefutures: 0,1 pct.

0 Kommentarer

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

Gratis breaking news på mobilen

Send BUSINESS BREAK til 1929 og modtag en SMS med en bekræftelse. Det er gratis - tilmelding koster kun almindelig takst. Du kan til hver en tid afmelde tjenesten igen.

Afmeld: sms BUSINESS BREAK STOP til 1929

Tilmeld Afmeld

Business Nyhedsbrev

Få breaking news og det bedste overblik fra Business.dk morgen og eftermiddag - eller modtag hver uge et prioriteret overblik over investorstof, privatøkonomi, ejendomme, digtal, karriere, media og vækst.

Se alle nyhedsbreve
 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Business Events Se alle

Business.dk anvender cookies til at huske dine indstillinger, statistik og at målrette annoncer. Denne information deles med tredjepart. Læs mere

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen