Berlingske Business

Selskabet bag Bendtners underbukser sætter kursrekord

Denmark's striker Nicklas Bendtner runs on the pitch displaying
Foto:

Den irske bookmaker Paddy Power, der herhjemme er mest kendt for at have sponsoreret et par underbukser til fodboldspilleren Nicklas Bendtner, har en fremragende tirsdag på børsen i Dublin

Den irske bookmaker Paddy Power, der herhjemme er mest kendt for at have sponsoreret et par underbukser til fodboldspilleren Nicklas Bendtner, har en fremragende tirsdag på børsen i Dublin, hvor aktien stiger til det højeste niveau nogensinde.

Fremgangen er båret af, at Paddy Power efter regnskabet for 2014 har besluttet at sende 392 mio. euro tilbage til selskabets aktionærer i udbytte, skriver Bloomberg News. Udbyttet er 13 pct. højere end i 2013.

Det forhøjede udbytte, som lyder på 8 euro pr. aktie, er ifølge finanshuset Shore Capital "store nyheder", og sådan bliver beslutningen også opfattet på børsen i Dublin. Paddy Power-aktien stiger hele 8,6 pct. til 72,92 euro, hvilket sender aktien i det højeste niveau siden børsnoteringen i år 2000.

Hvis man ser på regnskabstallene, var der pæn fremgang at spore. Den irske bookmaker formåede i 2014 at løfte omsætningen til 881,6 mio. euro, hvilket var en fremgang på 18 pct. fra 2013, men dog helt på linje med, hvad der var forventet.

Der var også en pæn stigning i driftsresultatet, som steg til 163,8 mio. euro i 2014, hvilket også var i nogenlunde overensstemmelse med, hvad de aktieanalytikere, der følger selskabet, havde ventet.

Det var i forbindelse med EM-slutrunden i 2012, at Paddy Power blev kendt i Danmark, da Nicklas Bendtner efter at have udlignet til 2-2 i en kamp mod Portugal løftede op i trøjen, så man kunne se, at han bar et par underbukser med en reklame af Paddy Power.

Den manøvre gav efterfølgende Nicklas Bendtner en bøde på 735.000 kr., som fodboldforbundet UEFA tildelte den tidligere Arsenal- og nuværende Wolfsburg-spiller. Den bøde valgte Paddy Power dog prompte at betale.

Kære læser

Berlingske har skiftet det system, vi bruger til at håndtere kommentarer til de enkelte artikler. Det betyder, at tidligere kommentarer nu er slettet. For fremtiden kan artikler kun kommenteres og debateres med et log ind til Facebook.

Med venlig hilsen

Redaktionen

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen