Berlingske Business

Selskaber svinger sparekniven i jagten på overskud

Fra farveprint og kopimaskiner til flybilletter og brændstof. Intet er for stort, intet er for småt, når de danske selskaber skal finde besparelser, der kan forbedre trængte bundlinjer.

En række af de største danske selskaber har sat spareprogrammer i værk for på den måde at tjene flere penge i en tid med faldende omsætning.

Og selskabernes indsats bliver et væsentligt fokuspunkt i de kommende halvårsregnskaber. Omvendt advarer en ekspert mod, at virksomhedernes fokus på omkostninger risikerer at fjerne fokus fra udvikling.

Hos A. P. Møller-Mærsk har det seneste års tid stået i omkostningsreduktionens navn. Hver en sten i virksomheden er vendt for at se, om der skulle gemme sig en mulig besparelse, og strategien kan bedst beskrives som "mange bække små giver en stor å". Henrik Larsen har som vice president for Group Procurement (strategisk indkøb) stået i spidsen for A. P. Møllers spareindsats, og han fortæller, at det ikke har voldt de store problemer, at få de ansatte til at forstå nødvendigheden af spareprogrammet.

- Det overordnede mål om at finde 1 mia. dollar i besparelser har været forståeligt og nemt at kommunikere. Det har været defineret ved mange delmål, som de enkelte dele af forretningen selv er kommet med ideer til. Så der er stort ejerskab til projektet, siger Henrik Larsen til RB-Børsen.

Som eksempler på konkrete og store sparetiltag nævner han langsom sejlads med skibe, hvilket sparer brændstof. Men også i mindre skala har selskabet spændt livremmen ind.

- I København har vi skåret ned på nogle af de mere luksuriøse adresser og er rykket tættere sammen. Vi rejser ikke så meget, men bruger flere videokonferencer, og vi rejser mindre på business class. Det er også helt simple ting som at slukke lyset, når vi går. De kontrakter, vi har over hele verden, skal ses efter i sømmene og måske genforhandles. Det kan være helt ned til leje af en kopimaskine på et kontor i Afrika. Hver dollar, vi bruger, skal bruges professionelt, fastslår Henrik Larsen.



Ikke kun for kriseramte



A. P. Møller-Mærsk er i kraft af sin store containerforretning stærkt følsom over for den globale økonomiske udvikling og er blevet hårdt ramt af den faldende verdenshandel. Men også blandt virksomheder, der er mere uafhængige af de økonomiske konjunkturer, er der fokus på at få mest for pengene.

For eksempel har Coloplast, der producererer medicinaludstyr, i det seneste års tid arbejdet for at bringe sine omkostninger ned.

- Vi var nok som virksomhed blevet lidt runde om livet. Det, vi prøver på, er ikke en hård slankekur, men mere en livsstilsændring, forklarer koncernens finansdirektør Lene Skole.

Også hos Coloplast har medarbejderne selv bidraget med forslag til, hvor virksomheden kan spare.

- Nogle medarbejdere har for eksempel foreslået, at vi skulle kigge på vores telefonpolitik, og nu er vi gået over til mobiltelefoner frem for fastnet. Medarbejderne har også foreslået, at vi printer i sort-hvid frem for farver og bruger begge sider af papiret. Det er små ting, men det er med til at ændre kulturen og gør, at man bliver mere omkostningsbevidst, og det bliver til en hel del efterhånden, siger Lene Skole.

Hun slår fast, at Coloplasts ønske om at styre omkostningerne ikke er foranlediget af den økonomiske krise, men derimod skyldes et generelt ønske om at styrke konkurrenceevnen. Målet er at øge overskudsgraden til 20 pct., men der er ikke sat et sluttidspunkt på, hvornår koncernen er færdig med at spare.

- Det er ikke noget, der slutter. Vi skal hele tiden arbejde med, at vores omkostninger stiger mindre end vores vækst, siger Lene Skole.



Vigtigt regnskabsfokus



Virksomhedernes succes med at skære i omkostningerne bliver et vigtigt fokuspunkt i de kommende regnskaber. I USA har det været kendetegnende, at halvårsregskaberne har overrasket positivt - ikke på grund af større omsætning, men på grund af, at virksomhederne har været overraskende hurtige til at tilpasse deres omkostninger til den lavere aktivitet.

- Generelt er selskaberne blevet hurtigere til at tilpasse omkostningerne til den faldende aktivitet. Den nedgang, vi så i økonomien i fjerde kvartal, skete også langt hurtigere, end vi har set tidligere. Når information spredes hurtigere, bliver folk hurtigere tilbageholdende med at købe ting, og selskaberne bliver mere tilbageholdende med at investere. Det betyder, at man hurtigere får reduceret omkostningerne. Det går hurtigere nedad, men man kommer også hurtigere gennem krisen, vurderer analysechef Rune Møller fra Jyske Bank.



Krisen gør det lettere



Ifølge professor Carsten Rohde fra Copenhagen Business School er det tydeligt i en historisk sammenhæng, at virksomhedernes omkostningsfokus bliver stærkere i krisetider. Han advarer dog mod at tro, at sparekniven er det eneste våben mod krisen.

- Det kan være et problem, at fokus flytter til omkostningerne frem for at udvikle virksomheden og se mulighederne i markedet. Der er mange virksomheder, der vinder markedsandele i øjeblikket, fordi de ser mulighederne. Men for de fleste virksomheder er omkostningsminimering det værktøj, de griber til, siger professoren fra Institut for Regnskab og Revision.

Til gengæld kan en økonomisk krise gøre det lettere for ledelsen at komme igennem med besparelser, som ville volde problemer med bl.a. fagforeninger i normale tider.

- Nogle gange ser vi, at virksomheder skærer dybere, end det er nødvendigt, fordi de benytter lejligheden til at rydde ud i organisationen. Det bliver legitimt, og det er svært for fagforeningen at sige noget til. Så på den måde er det en gylden mulighed for en ledelse. Der er ingen tvivl om, at det er lettere for medarbejderne at forstå, at der skal skæres ned på omkostningerne, når der er krise. For folks job er på spil. Det gør, at folk retter ind efter ledelsens strategi, forklarer Carsten Rohde.

Hos både Coloplast og A. P. Møller-Mærsk har ledelsen oplevet, at medarbejderne er gået konstruktivt ind i at finde besparelser.

- Vi har arbejdet aktivt med at ændre mentaliteten omkring omkostninger i snart et år. Det var blevet gjort, uanset om krisen var kommet eller ej. Men om noget har krisen gjort det lettere, for medarbejderne kan se, at vi ikke er de eneste, der gør det, siger Lene Skole fra Coloplast.

Hos A. P. Møller-Mærsk er Henrik Larsen ikke i tvivl om, at kommunikationen fra ledelsen til medarbejderne er af stor betydning for, at spareprogrammet ser ud til at glide ned. Bl.a. har selskabet lukket den særlige kantine for skibsredere for at vise, at intet er helligt, når virksomheden skal trimmes.

- Trappen skal vaskes fra toppen. Om det så er at ændre nogle kontorlejemål i København eller lukke en rederkantine, er der ingen tvivl om, at vi får folk med ude i verden, hvis de kan se, at folkene i København også gør noget selv. Noget af det er signalværdi, men et skal man ikke glemme i en kæmpe organisation - signalværdien er ekstremt vigtig, siger Henrik Larsen.



(RB-Børsen: Tlf: 33300335, E-mail: redaktion@rb-borsen.dk, www.rb-borsen.dk )

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

De første kvartalsregnskaber, primært fra USA, der tegner en fortsættelse af billedet for 2017-billedet, både når det handler om teknologiorienterede forbrugsselskaber som Netflix og traditionelle sel...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen