Berlingske Business

SAS-ansatte vil have lavprisfly

SAS-ansatte vil have lavprisfly - 1
Foto:

Drop fokus på forretningsrejsende og opret et lavprisselskab. Luftfartsfunktionærerne opfordrer SAS til enten at købe eller oprette eget lavprisselskab.

Medarbejderne i SAS kan ikke forstå, at det skandinaviske luftfartsselskab ikke for længst har oprettet et separat lavprisselskab. Som det er nu, satser SAS på forretningsrejsende, men dem bliver der færre og færre af, lyder kritikken. Det skriver dagbladet Børsen.

- Mange forretningsfolk fravælger at rejse nu. Hvis vi skal sikre, at SAS overlever, man gå ind og sige: "Lavprisklassen er kommet for at blive. Vi bliver også nødt til at satse på det segment", siger luftfartsfunktionærernes formand, Nicolas Fischer.

Dermed gør han sig til fortaler for et markant brud med den strategi - Core SAS - som det pressede luftfartsselskab kom frem med for godt et halvt år siden.

I korte træk handler planen om at forsvare det skandinaviske hjemmemarked, skære ned og samtidig sætte klart fokus på forretningsfolkene. Men den strategi slår fejl, siger Nicolas Fischer. Ifølge ham vil den pressede verdensøkonomi og frygten for at ende i en influenzakarantæne suge den sidste luft ud af et marked, der allerede er hårdt ramt. Derfor har SAS nu ifølge Fischer to muligheder.

- SAS kan starte sit eget lavprisselskab. Det skal selvfølgelig ikke konkurrere med SAS' andre ruter, men vi er nødt til at indse, at nogle destinationer er rene turistmål. Nice, Tyrkiet, Malaga - jeg kan nævne masser af steder. Ellers kan man opkøbe et lavprisselskab. Man kunne for eksempel købe Cimber Sterling. Der er mange muligheder - priserne på fly er lave, og der er masser af piloter og kabinepersonale, der ikke har job. Hvis man har en fornuftig forretningsplan, så er der altid nogle, der investerer, der er villige til at skyde penge ind, siger Fischer.

/ritzau/

Forsiden lige nu

Til forsiden

Business anbefaler

 

Business i billeder

Se alle

BrandView Hvad er Brandview?

BrandView er en service fra Berlingske Media, hvor virksomheder har mulighed for at kommunikere deres specialviden direkte til brugere og læsere af Berlingske.
Dette kan gøres på print i Berlingske og Berlingske Business, eller online på b.dk og business.dk.

Ønsker du at vide mere om BrandView, bedes du kontakte content marketing afdelingen Public Impact via e-mail: info@publicimpact.dk.

Annonce

Venezuela har verdens største oliereserver – og en årlig inflation på 100.000 pct. Hvad er det lige, der sker?For en dansk investor var Venezuela frem til for få år siden interessant, fordi ØK havde s...

Kære læser. Velkommen til business.dk.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer. Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

Vi håber derfor, at du i din adblocker vil tillade visning af annoncer fra business.dk Det er nemt og tager kun et øjeblik: Se hvordan du gør her.

Med venlig hilsen
Berlingske Business

Tilbage til artiklen